Markeder Af
Walt Disney er blandt de selskaber, der mandag er med til at trække de amerikanske aktiemarkeder op. Underholdningskoncernens aktie har kraften med sig oven på en rekordweekend efter premieren på den seneste Star Wars-film.

 Kort efter at der er ringet ind til handelsstart på Wall Street stiger de toneangivende børser S&P 500, Nasdaq og Dow Jones med mellem 0,8 og 0,9 pct. Det kommer oven på fald i slutningen af sidste uge, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hævede renten for første gang i knap ti år.

"Markedet virker en anelse splittet. En fraktion ser på, at vi har haft renteforhøjelsen og søger derfor at afstive deres portefølje for i år. Den anden halvdel håber stadig på et julerally. Her vil det hoppe rundt, men vi kan måske se en lille styrkelse frem mod årsskiftet, hvilket er det typiske mønster for sæsonen," siger Veronika Pechlaner fra Ashburton Investments til Bloomberg News.

På selskabsfronten går Walt Disney-koncernens aktie 1,1 pct. frem umiddelbart efter børsåbning efter premieren på seneste Star Wars film, "The Force Awakens".

Filmen har sat rekord med et salgstal på 238 mio. dollar, hvis man lægger tallene for USA og Canada sammen. Den hidtidige rekord var sat af Jurassic World, der havde premiere tidligere på året og indtjente 208,8 mio. dollar på en weekend.

Apple-aktien går 1,2 pct. frem, efter at teknologigiganten har indgået et forlig med Ericsson. De to selskaber er blevet enige om en tvist omkring et patent ved at indgå en licensaftale efter at have sagsøgt hinanden.

Medicinalselskabet Baxaltas aktie falder 0,6 pct. trods skriverier hos Sunday Times om, at det irsk-baserede medicinalselskab Shire har planer om at forsøde opkøbstilbuddet på Baxalta ved til dels at tilbyde kontant betaling i stedet for blot at betale med aktier. Spekulationerne går på, at op til 40 pct. af købstilbuddet vil blive med kontant afregning, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Tobaksboss: "Vi er ét opkøb fra at være verdens største"

Udlejningsportal med dansk stifter henter 300 mio kr

Kåre Schultz' Teva står til milliardgevinst, hvis Lundbeck får held med opkøb

Her er aktiechefs fire farlige aktieråd: Sådan vinder du Børsens aktiespil

Aktieåbning i USA: Røde tal efter olieangreb - Lundbeck-køb bankes op

Analysechef om at Draghi vil have politikerne frem i førersædet: "Det er svært at bruge finanspolitik som den cykliske udjævner"

Nestor i dansk biotek står til at blive forgyldt efter Lundbecks købstilbud: "Pragtfuldt at blive valideret med sådan et købstilbud"

Skattestyrelsen retter krav mod Nordea i udbyttesag: Kræver 900 mio

Dansk tobakskæmpe køber hollandsk cigarfirma for 1,5 mia kr