Aktier: Fra fest til eftertænksomhed i USA
Foto: Scanpix
Markeder Af
Efter mandagens festlige fremgang på de amerikanske aktiemarkeder, hvor de toneangivende indeks steg 1-2 pct., synes eftertænksomheden at melde sig tirsdag, hvor handel med indeksfutures peger mod en negativ åbning af markederne.

Futures på det brede S&P 500-indeks falder 0,2 pct., og det samme gør det teknologibaserede Nasdaq-indeks og futuren på Dow Jones-indekset.

Det er fortsat højsæson for regnskaber. Det gælder også i USA, hvor flere end 100 ud af S&P 500-indeksets selskaber ventes at komme med regnskaber i indeværende uge. Deriblandt et par giganter som Time Warner og Facebook, der ligger 0,1 pct. lavere i tirsdagens formarked.

Allerede før åbningen har forsikringskoncernen Allstate offentliggjort sit regnskab med en driftsindtjening, der overraskede positivt. Det giver et kursløft på 1,3 pct. op til handelsstart.

Inden for underholdningssektoren er der opnået enighed mellem King Digital Entertainment og Activision Blizzard om, at Activision overtager King for 5,9 mia. dollar. Det giver et løft til King-aktien på 14,3 pct. i formarkedet, mens Activision-aktien falder 4,1 pct.

Fitbit, der kendes for personlig fitness-elektronik, falder 6,7 pct. før handelsstart efter offentliggørelse af planer om aktiesalg og på trods af opjustering af salgsforventningerne.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist