Aktier: Svensk børsraket forulykkede
Foto: Scanpix
Markeder Af
Mens Stockholmsbørsen onsdag blev vidne til et børsdrama, så blæste der generelt milde vinde på aktiemarkederne op til aftenens rentemelding fra den amerikanske centralbank.

Aktierne steg verden over i håb om klarere meldinger fra centralbanken, der længe har givet indtryk af, at det er sandsynligt, at renten stiger i år. Markedet indregner dog ifølge Bloomberg News kun 4 pct. sandsynlighed for en renteforhøjelse i oktober, og man skal helt frem til marts, før markedet anser sandsynligheden for en forhøjelse for at være mindst fifty-fifty.

Det brede Europa Stoxx 600-indeks steg med 1,1 pct. Prisstigninger på olie i størrelsesordenen 4,7 pct. hjalp BP og Shell henholdsvis 2,9 pct. og 1,2 pct. højere.

Helt i toppen af Stoxx 600 endte det italienske olieserviceselskab Saipem med en stigning på 10,9 pct. efter annoncering af planer om en restrukturering af gæld, en kapitalforhøjelse og handel med en stor aktiepost.

Fingerprint Card fuser ud

Ingen gjorde sig dog bemærket som svenske Fingerprint Card, som fortsatte sine vilde udsving på Stockholmsbørsen. Efter markante stigninger mandag og tirsdag på 12,5 pct. og 28,3 pct., drattede aktien med 41,5 pct. i onsdagens handel til 310 svenske kr.

Faldet skete under heftig omsætning i aktien for sammenlagt 8,1 mia. svenske kr., og ifølge den svenske erhvervsavis Dagens Industri uden, at nogen egentlig ved hvorfor.

En mulig forklaring kan dog være, at den tyske bank Commerzbank onsdag afsluttede handlen med et såkaldte bullcertifikat i aktien. Certifikatet er sammensat af optioner og er konstrueret således, at certifikatet stiger i værdi i takt med, at aktien stiger. Commerzbank har efter optionens udløb haft behov for at likvidere en stor beholdning af aktierne af risikohensyn.

I London gik telekæmpen BT Group i vejret med 3,1 pct., efter at de britiske konkurrencemyndigheder godkendte købet af mobilselskabet EE.

/ritzau/FINANS





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Usikre lån hitter stadig i storbyerne: "Hvis renten stiger, er det et problem"

I 1979 var inflationen 15 pct - men så blev Paul Volcker centralbankchef

Citi sætter tocifret afkastestimat på britiske aktier, men advarer om at jage dem

Bestyrelsesforkvinde: "Kom så Danmark. Kvinder kan godt lede en bank"

Lars Tvede: Iværksættermantraet "move fast and break things" duer vist ikke for biler. Men alligevel vil bilmarkedet snart udvikle sig vildt

Ugen der kommer: Skæbneuge for advokat sigtet for skattefusk for trecifret millionbeløb

Hvert kvartal kører Jakob Riis 12 timer med ambulancefolkene for at sikre, at topledelsens beslutninger matcher Falck-medarbejderne i frontlinjen

Peugeot 504 Coupé V6: "Man føler næsten, man er med i en gammel fransk film"

Liv, håb og krydderier