Penge Af
Danske kvinder er mere forsigtige end mænd, når det handler om at investere i aktier. Alligevel er det, det feminine køn der får det største afkast af deres investeringer.

En opgørelsen fra Nykredit viser, at kvinderne siden årets start har fået et afkast på 24 procent på deres aktieinvesteringer, mens afkastet for danske mænd i samme periode var nede på 17 procent. Generelt er markedet steget under ét med 17 procent siden nytår.

Den store forskel i afkast skyldes, at kvinder tager mindre risiko og er mere loyale overfor de investeringer de én gang har foretaget, vurderer forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

"Mænd har flere aktier end kvinder, og de aktier, de har, er typisk også mere risikobetonede. Det kan give højere afkast i perioder, men på den lange bane klarer de sig dårligere end kvinder," siger forbrugerøkonomen i en kommentar til tallene.

Mænd er mere urolige


"Samtidig er mænd mere urolige investorer end kvinder - de køber og sælger oftere - og det koster på bundlinjen, fordi det giver øgede transaktionsomkostninger samt øget risiko for at købe og sælge på uheldige tidspunkter," siger Johan Juul-Jensen.

Otte ud af 10 aktiehandler bliver foretaget af mænd. Og selv om der er flere mandlige aktieinvestorer svarer det til, at de i gennemsnit har handlet tre gange oftere end kvinderne.

"Høj handelsaktivitet og højt afkast går ikke hånd i hånd. Mænd har ofte en tendens til at overvurdere egne evner og indsigter som investorer," siger Johan Juul-Jensen.

"Mænd køber og sælger aktier oftere i et forsøg på at ramme kortsigtede udsving. Men det er sjældent en fornuftigt strategi," lyder det fra forbrugerøkonomen.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Morgenbriefing: Offentlig forskning giver for dårlige resultater, erhvervslivet frygter strengere lånekrav

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Aktier: Handelshåb tænder for investorvilligheden i Asien

Det sker i dag: A.P. Møller-Mærsk med regnskab

Kraft Heinz sendt i dørken af Goldman Sachs

Trump beder Højesteret forhindre udlevering af skattepapirer

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari