Penge Af
Handlerne på amerikanske aktiebørser ser ud til at have kastet onsdagens bekymring over præsident Obamas skærpede konfliktretorik af sig og igen vendt opmærksomheden mod den optimisme, der herskede, indtil Obama skabte usikkerhed om udviklingen i Krim-krisen.

Tre kvarter før handlen begynder på den amerikanske aktiemarked peger futures på de tre toneangivende indeks mod stigninger på 0,1-0,2 pct. Torsdag faldt det brede S&P 500 indeks 0,7 pct. efter advarsler fra Obama om, at Krim-krisen kan eskalere.

Bag sig har markedet en nedjustering fra amerikanske General Cable, der er konkurrent til NKT Cables på det europæiske marked samt markedet for søkabler, af forventningerne til første kvartal. Selskabet venter nu et justeret driftsresultat på 17-27 mio. dollar i første kvartal 2014 mod tidligere ventet 30-45 mio. dollar. Aktien falder 5,3 pct. i formarkedet.

I modsat retning trækker smykkekæden Signet Jewelers, der er forhandler af Pandora-smykker, med et kvartalsregnskab, der overgik forventningerne en smule. Aktien stiger 3,7 pct. i formarkedet.

Resultatet per aktie landede på 2,18 dollar, mens analytikere havde sat næsen op efter et resultat på 2,15 dollar ifølge Bloomberg News. I sit første kvartal venter Signet en salgsfremgang på 3-4 pct. ligeledes i butikker, der har været åbne i mindst et år. Også det er en positiv overraskelse for analytikerne.

Onsdag blev irske King Digital Entertainment, der står bag det populære online- og mobiltelefonspil Candy Crush Saga, børsnoteret i New York, og det var ingen sød succes. King Digital blev noteret til 22,50 dollar per aktie og fik lov til at ringe med åbningsklokken på børsen i New York. Men da dagens handel var omme, havde aktien lidt et fald på 16 pct. til 19 dollar. I torsdagens formarked tages aktien til nåde med en stigning på 1,3 pct.

Efter lukketid onsdag kom resultaterne af Federal Reserves stresstest af de 30 største banker på det amerikanske kontinent. Fem – blandt andre Citigroup, HSBC og Royal Bank of Scotland – kunne ikke leve op til centralbankens test, og de har nu 90 dage til at komme med tiltag, som kan rette op på tingenes tilstand.

I torsdagens formarked går det hårdt ud over Citigroup, der trykkes 5,1 pct.

Op til åbningen har handlerne fået to amerikanske nøgletal med forskelligt fortegn:

Antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge var på 311.000 mod forventning ifølge Bloomberg News om 323.000 nytilmeldte ledige.

Samtidigt viste tredje opgørelse over BNP i fjerde kvartal en vækst på 2,6 pct. mod en ventet vækst på 2,7 pct.


/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Byggestandarder kan booste dansk eksport

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Standard

Forsiden lige nu


Henrik Lind og Lego-familie satser formue i ny milliardfond

EU-præsident anbefaler en udskydelse af brexit - intet behov for topmøde

Flertal i det britiske parlament stemmer for Boris Johnsons brexitaftale - men afviser hans stramme tidsplan

Nordisk tv-fusion til milliarder

Afstemning i det britiske Underhus ca. klokken 20: Er der for første gang et flertal for en brexitaftale?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance: "Elastikken holdt ikke længere så at sige"

Mindre kursfald på andendagen for Tevas milliardforlig

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Radio24syv taber udbud om at drive DAB-radio