Penge Af
De amerikanske aktiemarkeder har som ventet indledt torsdagens handel med stigninger, efter at antallet af nytilmeldte ledige har overrasket positivt, mens producentpriserne faldt som ventet. Futures for markederne havde inden børsåbning peget i retning af en positiv indledning.

Ved børsåbning ligger Dow Jones-indekset med en stigning på 0,4 pct., Standard & Poor 500 løfter sig 0,3 pct., og Nasdaq 100-indekset stiger 0,5 pct.

Den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité har givet indikationer om, at den så småt er parat til at reducere sine støtteopkøb inden for de kommende måneder, fremgår det af onsdagens mødereferat fra Federal Reserve.

Bedre økonomi

Begrundelsen blandt medlemmerne i komiteen skulle være forbedringerne i den amerikanske økonomi. Samtlige medlemmer med undtagelse af ét ønskede dog at vente mindst en måned for at få flere tegn på, at økonomien er på rette spor, før der vil pilles ved tempoet i aktivopkøbene.

Et af de tegn, der kan pege i retning af en bedring i økonomien, er antallet af nytilmeldte ledige. Torsdagens tal viser, at der var 323.000 nytilmeldte ledige i USA i sidste uge, hvilket var færre end ventet. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne ventet 335.000 nye ledige.

"Vi ser lidt bort fra de her tal, da de er en del sæsonprægede. Hastigheden af afskedigelserne har ikke ændret sig det store i de seneste par måneder," lyder vurderingen dog fra Omair Sharif, der er USA-økonom hos RBS Securities i Stamford, Connecticut, ifølge Bloomberg News. 
 
Producentpriser ned

Dertil faldt producentpriserne i USA som ventet med 0,2 pct. i oktober på månedsbasis, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News lige så havde ventet et fald på netop 0,2 pct.

På selskabsfronten i USA er der torsdag fokus på Green Mountain Coffee Roasters, der stiger 11 pct. Koncernen har præsenteret regnskabet for fjerde kvartal, der blandt andet viser, at nettoresultatet er steget 38 pct. til 127 mio. dollar mod 91,9 mio. dollar i samme periode sidste år.

Goldman Sachs Group ligger med en stigning på 0,3 pct. Dagbladet Wall Street Journal skriver ifølge Bloomberg News, at omsætningen i investeringsbankens valutahandelsdivision faldt i tredje kvartal som følge af uheldige valuta-sats.

Detailhandelskæden Sears Holdings falder 4,2 pct. Selskabet har meldt om et stigende tab i tredje kvartal, mens Sears Holdings administrerende direktør, Edward Lampert, arbejder på at sælge flere af dets aktiver for at frembringe kapital efter et længerevarende omsætningsfald hos selskabet.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af den vigtigste begivenhed for beslutningstagere i 2020

Børsen Impact 2020 samler Børsens redaktører de danske beslutningstagere på øverste niveau til en årlig opdatering på det danske og globale erhvervspolitiske, økonomiske og finansielle klima. Mød dem, der sætter dagsordenen og styrer, hvad der rammer dit skrivebord i de kommende år.

Har du fået din invitation?

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boligejere kan minimere risikoen med overset trick - men få kender til det

Maersk.com omsætter for 135 milliarder: "Det er et af verdens største websites"

Strøm er perfekt til en Bentley

Socialt fodboldnetværk runder vigtig milepæl med en mio brugere

Arktisk eventyr med kurs mod nord

Løkke med et sidste svirp til Venstres medlemmer: Nogen er nødt til at forstå, at vores bagland i dag er andet og mere end jer

Helle Ib: Tre ting er værd at hæfte sig ved i Ellemanns første landsmødetale

Redaktionens favoritter: Det optager redaktionen

Mærsk-topchef overvejer ny ledelsesstruktur efter Toft-afgang