Sydbank: Meget flotte data fra Novos fedme-studie
Foto: Novo Nordisk
Penge Af
Novo Nordisks resultater med fedmebehandling via Liraglutid (Victoza) hos patienter med type 2-diabetes er positive og overgår samtidig et tilsvarende studie fra en konkurrent, der for nylig har opnået godkendelse med et fedmemiddel.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, Novo-analytiker hos Sydbank, og hæfter sig samtidig ved, at næste trin i Novos forsøgsraket formentlig vil vise en endnu større grad af vægttab.

"Det er rigtig positivt, at der kan påvises vægttab blandt patienter, der samtidig tager andre former for diabetes-medicin, da det kan give vægtøgning. I det lys er 6 pct. reduktion af vægten ganske udmærket," siger han til Ritzau Finans og uddyber:

"Man må formode, at der vil vise sig et større vægttab i næste studie (Scale Obesity and Pre-Diabetes, red.), hvor patienterne ikke er på andre former for diabetes-medicin."

Vægttab påvist

Det første studie, kaldet Scale Diabetes, viste vægttab på 6 pct. ved behandling med 3 mg Victoza over 56 uger, mens patienterne behandlet med 1,8 mg-doser havde oplevet vægttab på 5 pct. i samme periode, og placebo-gruppen oplevede vægttab på 2 pct.

Samtidig var andelen af patienter, der tabte sig mere end 5 pct., over 50 pct. af den samlede gruppe, mens andelen af patienter, der mindskede vægten med mere end 10 pct., var på 22 pct. af patientgruppen.

Og det er rigtig gode resultater sammenlignet med konkurrenten Areva Pharmaceuticals resultater med Belviq, der allerede er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

"Andelen, der tabte sig mere end 5 pct., var over 50 pct. af gruppen, og dermed overholder Novo FDA's krav til vægtreduktion, og samtidig er Novos resultater bedre end midler, der allerede er godkendt som eksempelvis Arevas Belviq. Når man samtidig kan formode, at resultaterne fra næste studie vil vise endnu større vægttab, synes jeg egentlig, at resultaterne generelt er meget flotte," siger Søren Løntoft Hansen.

Analytikeren påpeger, at andelen af patienter i Arevas studie, der tabte sig mere end 5 pct., var på 37,5 pct., mens andelen af patienter med vægttab på mere end 10 pct. i det amerikanske selskabs studie var på 16,3 pct. mod Novos 22 pct.

/ritzau/FINANS

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"

Politikere efter banebrydende aftale om betalinger: Vi får nu redskaberne til at styre urimeligt høje priser