Tvivl om Mærsk-chef vender tilbage
Foto: Scanpix
Penge Af
Efter planen skal A.P. Møller - Mærsks sygemeldte topchef, Nils Smedegaard Andersen, vende tilbage til jobbet i begyndelsen af april. Men internt i landets største virksomhed hersker der tvivl om, hvorvidt chefen reelt er klar til at vende tilbage.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

I selskabets bestyrelse og blandt en række ledende medarbejdere bliver der ifølge avisen givet udtryk for stor usikkerhed om, hvorvidt den tidligere Carlsberg-direktør rent faktisk som planlagt vender tilbage, når kalenderen viser andet kvartal.

Nils Smedegaard Andersen har været sygemeldt, siden han blev ramt af alvorlige hjerteproblemer kort før nytår.

I dele af investorkorpset har der på det seneste ligefrem bredt sig en frygt for, om direktøren overhovedet vender tilbage:

"Mærsk-investorerne har indregnet det som en risiko, da det er gået op for folk, at det altså var en alvorlig hjerteoperation, som Nils Smedegaard Andersen fik foretaget, ligesom han kommer til at leve med følgerne af den fremadrettet."

Det siger Mærsk-analytiker Lars Heindorff fra investeringsbanken AGB Sundal Collier til avisen.

/ritzau/


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan