Penge  
En beslutning på slagteriselskabet Danish Crowns repræsentantskabsmøde onsdag i Herning kan være særdeles skelsættende og bryder til en vis grad med andelsejet i dansk landbrug.

Nu bliver omkring 130 års tradition om, at de store slagterier kun kan være ejet af landmændene selv på andelsbasis brudt. Forretningen skal udbydes på aktier.

Men beslutningen med 94 procents flertal på mødet i Herning betyder i praksis ingen umiddelbar forandring for selskabets ejere, forsikrer formanden for Danish Crown, gårdejer Niels Mikkelsen.

Andre end landmænd - måske optimistiske aktiespekulanter i byerne - skal i fremtiden være med til at drive landbrugene. Men sådan bliver det ikke lige med det samme.

"Der er ikke truffet nogen beslutning om tilførsel af ny kapital. Vi har blot fået et nyt værktøj, der kan sikre Danish Crown i fremtiden," siger adm. direktør Kjeld Johannesen.

Formanden for selskabet, Niels Mikkelsen, siger, at dagens beslutning i praksis ingen betydning har for selskabets ejere.

"Der er alene tale om, at andelsselskabet etablerer et aktieselskab, som er 100 procent af andelsselskabet. Der er således ikke tale om, at aktieselskabet erstatter andelsselskabet," siger Niels Mikkelsen.

Det andet store andelsejede fødevareselskab Arla Foods afviste i sidste uge at invitere fremmed kapital. Mejerikoncernen forsøger at finde penge til vækst internt i selskabet og ved lån - men ikke gennem fremmede investeringer.

"Det er et spørgsmål om at sikre, at vi har de værktøjer, der skal til på sigt, hvis vi skal opfylde den vækststrategi, repræsentantskabet har vedtaget."

"I første omgang har vi vedtaget at danne det aktieselskab, der åbner for en række muligheder på længere sigt. Men det er muligheder, som herefter skal analyseres indgående og løbende drøftes med ejerne. De skal i givet fald vedtages af repræsentantskabet," siger Niels Mikkelsen.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Konkurs har givet Emil Thorup en gedigen mavepuster: "Det er helt usammenligneligt med noget andet, jeg tidligere har oplevet"

    Så skete det: Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

    Ugen der kommer: Hvad skal Mærsk leve af i fremtiden?

    Medie: Facebook risikerer milliardbøde efter krænkelser af privatliv

    Bravida i rekord - danske entreprenører skal stå tidligt op for at følge med de udenlandske

    Fredagens aktier: DSV kravlede op på Panalpina-nyt i grønt marked

    USA/middag: Aktier løftes af opmuntrenede handelsnyt

    Danske Bank har valgt advokatfirma til sag i USA

    Trump bekræfter: Vil erklære nødretstilstand for at få grænsemur