Guld - en investering som ingen anden
Foto: Bloomberg
Penge Af
Guld er fascinerende. Fra barns ben ved alle, at guld er noget særligt, og at en guldmedalje er det højest opnåelige. Som investering lever guld også sit helt eget, dyrebare liv.

Aldrig før har guld været så dyrt, som det er i øjeblikket, hvilket illustrerer grundstoffet udødelige popularitet. Så længe investorer har noget at være nervøse over, har guld sin plads i det finansielle marked.

"Guld har virket som finansiel investering i 5000 år og er universelt accepteret, blandt andet fordi det er ekstremt sjældent. Mange glemmer, at der er tale om et uforgængeligt grundstof, som mennesket har stræbt efter i flere tusinde år," konstaterer Jeppe Christiansen, adm. direktør i LD Invest, over for borsen.dk.

Tre gyldne år for guldprisen

Mens almindelige investeringer som aktier og valuta har frembragt vrede hos mange investorer gennem finanskrisen, så har prisen på guld modsat accellereret med en fordobling siden sommeren 2007.

"Guld opfattes af mange som noget spekulativt og eksotisk. Men i realiteten er investering i guld den måske mest sikre opbevaring af penge. Selve den indre værdi af guld kan ikke påvirkes af centralbankchefer og regeringer," siger Jeppe Christiansen.

Han forvalter for 1 mia. investeringkroner og har godt en tredjedel af pengene placeret i den defensive portefølje LD Kontra, hvor lige under en fjerdedel er guldinvesteringer.

Guld vinder alle krige

Som beskrevet i Køb guld og sov roligt om natten fungerer guld som en forsikring for investorerne under globale nedture med finanskrisen som bedste eksempel.

Mens aktier, valutaer og obligationer kan miste deres værdi, overlever guld både revolutioner og krige - og finanskriser. Til gengæld er prisstigning eneste mulighed for afkast.

"Man skal forstå, at guld er meget forskelligt fra traditionelle investeringer i aktier og obligationer. Taler vi om rent guld, altså ikke guld-aktier, er der hverken udbytte eller aktier. Til gengæld vil værdien aldrig være nul," forklarer LD Invest-direktøren.

Borsen.dk vil i den kommende tid se nærmere på guld som investering, så følg det gyldne spor på borsen.dk og bliv forhåbentlig klogere på muligheder og faldgruber.

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Tobaksboss: "Vi er ét opkøb fra at være verdens største"

Udlejningsportal med dansk stifter henter 300 mio kr

Kåre Schultz' Teva står til milliardgevinst, hvis Lundbeck får held med opkøb

Her er aktiechefs fire farlige aktieråd: Sådan vinder du Børsens aktiespil

Aktieåbning i USA: Røde tal efter olieangreb - Lundbeck-køb bankes op

Analysechef om at Draghi vil have politikerne frem i førersædet: "Det er svært at bruge finanspolitik som den cykliske udjævner"

Nestor i dansk biotek står til at blive forgyldt efter Lundbecks købstilbud: "Pragtfuldt at blive valideret med sådan et købstilbud"

Skattestyrelsen retter krav mod Nordea i udbyttesag: Kræver 900 mio

Dansk tobakskæmpe køber hollandsk cigarfirma for 1,5 mia kr