Parkens børs-exit har lange udsigter
Foto: Scanpix
Småaktionærerne vil have presset prisen på Parken-aktierne op, før de vil sælge. Det kan forsinke en eventuel afnotering af underholdningskoncernen med et par år, forudser ekspert.

"En afnotering vil tage mellem et og to år, hvis det er den vej, ledelsen vil gå. Parken er et meget synligt selskab, og aktionærerne vil sidde på hænderne og højst sandsynligt ikke sælge, før kursen er blevet så høj, som de ønsker det," siger Troels Troelsen, der er sportsøkonom på CBS, til borsen.dk

Dagbladet Børsen skriver i dag, at en afnotering af Parken Sport & Entertainment bliver alvorligt overvejet i selskabets bestyrelse med de to storaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen som varme fortalere.

Sammen med LD ejer de omkring 70 pct. af aktierne i Parken.

Vil have over kurs 150

Parken-aktien handles onsdag kl. 13 omkring kurs 80.

"Mange vil nok forvente en kurs, der er dobbelt så høj – og i hvert fald over 150 kr. pr. aktie - før de vil være tilfredse med at sælge. Der er mange, der har haft aktierne, hvor de var meget mere værd, ligesom mange har købt nye aktier ved emissionen i april," forklarer Troels Troelsen.

Sidste gang Parken-aktien havde en pris på over 150 kr. var i november sidste år.

Styr på de små

I tilfælde af en afnotering af Parken fra børsen skal over 90 pct. af aktierne være afhændet før resten kan tvangsindløses.

"Aktien er stadig for billig efter min vurdering. Mit bedste bud er, at der skal et mer-tilbud til, før du kan ryste aktionærerne fri," siger Troels Troelsen.

"Det skulle dog ikke undre mig om de (storaktionærerne Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, red.) allerede har styr på flere af småaktionærerne," tilføjer han.

Styr på følelserne

Sportsøkonomen påpeger samtidig, at der vil være mange, der ikke har lyst til at give afkald på deres aktier i Parken på grund af selskabets karakter. Flere har således et stærkt emotionelt forhold til fodboldklubben FCK.

"De har købt aktien, fordi de holder af fodboldklubben eller mente at Flemming Østergaard er en herlig leder. De ønsker ikke at komme ud – for så havde de solgt deres aktier nu," siger han.

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Steen Bocian: Topmøde i Davos handlede om klima, klima, klima og Trump

Nyt it-system skaber lønkaos for 24.000 ansatte i forsvaret: "Det er et kæmpe problem"

Udforsk de bedste vandhuller i Sydamerikas fodboldglade by

Medie: Saudiarabisk fond kan være på vej til at købe fodboldklub i Premier League

Medie: Efter brexit vil verdens største banker have 34,5 mia. kr i rabat – om året

Mænd, sved og tårer: Nyhedschefens dagbog fra digtialt detox-retreat i Jordans ørken

Overlæge maner til virusro: Ingen smittespredning i andre lande

Hongkong aflyser nytårsfejringer under alvorligt virusudbrud: Det er en nødsituation