Don Ø: Der er brug for ro i Parken
Foto: Scanpix
Han er ikke længere formand i Parken, men bliver Flemming Østergaard bedt om en recept på en fremadrettet strategi for underholdningskoncernen, er den rasende enkel: ro.

Efter gårsdagens regnskab sammen med fyringen af topchef Dan Hammer, skal ledelsen koncentrere sig om at drive forretning - og ikke så meget andet, mener han.

"Jeg mener, at der først og fremmest skal skabes ro omkring Parken, så man kan koncentrere sig om at drive virksomheden," lyder det kort fra den tidligere bestyrelsesformand, der går under aliasset Don Ø.

Hvordan passer en sådan prioritet med at fyre topchefen?

"Det må du spørge bestyrelsen om. Det er ikke mig, der har taget den beslutning."

Den kendte erhvervsmand fastholder dog en tidligere udtalelse om, at han selv burde have fyret Dan Hammer, da han sad som formand i underholdningskoncernen.

Fortrydelse

Østergaard har således fortrudt, at han i december 2009 gjorde Dan Hammer til adm. direktør i Parken.

"I 2009 gjorde jeg ham (Dan Hammer, red.) til adm. direktør. Jeg kan konstatere, at jeg så forkert. Han var en udmærket direktør, men ikke adm.direktør. Det burde jeg have set," sagde Flemming Østergaard til TV2 News mandag.

Han vil ikke dog ikke komme med bud på, hvad en ny adm. direktør skal have af kvaliteter.

"Det må den nye bestyrelse selv finde ud af. Det behøver de ikke min hjælp til," lyder det.

Efter sit stop i Parken har Østergaard haft travlt med bestyrelsesarbejde i forskellige sammenhænge – blandt andet i TV2, fortæller han.

Østergaard stoppede tidligere i april som Parkens bestyrelsesformand, angiveligt efter pres fra virksomhedens nye storaktionærer.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storbanker i fælles kritik af regelfælde: "Generelt kan vi godt genkende, at der potentielt kan være modstridende krav på det her område"

Vismand frygter dyre og ineffektive klimaråd fra erhvervslivet

Amerikansk storbank sænker anbefaling på Danske Bank-aktien

Billige aktier i banker er på konkurrenters indkøbsliste

Aktieåbning: Danske Bank er bundskraber efter sænket anbefaling

Butikker i oprør over ny antireklameplan

Midt i krise for pelsbranche: Formanden ekspanderer

Analyse: Vil USA manipulere med valutadomme?

Storbank varsler fyringer: Op mod 35.000 job kan forsvinde