Penge Af
Hvorfor er det lige, at den ikke er nær så eftertragtet, A.P. Møller-Mærsks A-aktie - når den nu også er i C20-indekset, og både koster mindre og er mere værdifuld end B-aktien?

Det handler om likviditet, men private kunne med fordel satse på A-aktien.

Det vurderer Nordeas aktierådgivningschef med henvisning til olie- og rederikæmpens ofte udskældte aktiestruktur i A- og B-hold, hvor A.P. Møller med Mærsk Mc-Kinney Møller i front sidder tungt på A-aktierne, og således også stemmeretten.

Derfor er der heller ikke nær så meget handel i A-aktien. Men den bølger alligevel op og ned i eliteindekset i takt med den dyrere B-aktie, som er udenlandske og storinvestorers favorit - for den kan de nemlig hurtigt komme ind og ud af.

"Det handler om likviditet, og den er væsentlig anderledes i B-aktien end i A-aktien. Kursen er sjovt nok højere på B-aktien - teoretisk set burde A-aktien have en højere kurs, da den er mere værd på grund af stemmeretten (på generalforsamlingen, red.)," siger aktierådgivningschef Bjarke Østergaard fra Nordea til borsen.dk.

"Men likviditeten vægter langt tungere blandt udenlandske og store investorer," tilføjer han.

Investorerne kan snildt hoppe ind og ud af B-aktien med meget store beløb uden at give nævneværdige rystelser på aktiekursen. Men den manøvre er problematisk at lave med A-aktier, hvis der er tale om store millionbeløb - så hopper kursen.

Gå efter A-aktie

Men for privatpersoner spiller den lave omsætning i A-aktien ingen rolle.

Kursspread'et - det vil sige forskellen mellem bud- og udbudskurs - ligger typisk på samme niveau som i B-aktien. Og der er ingen hindringer i vejen for menig mand med 33.000 kr. på lommen til at købe en A-aktie i Mærsk.

Her har A-aktionærerne 10 gange flere stemmer end B-aktionærerne.

"A.P. Møller har majoriteten af A-aktier, men andre som pensionsfonde og private kan også sidde på såvel A- som B-aktier. Hvis man er privatperson, der vil investere i nogle få Mærsk-aktier og har en investeringshorisont på flere år, så kunne man lige så godt købe en A-aktie. Den er billigst og giver stemmeret," siger Bjarke Østergaard.

"Men er man storinvestor og køber for 100 mio. kr. i et selskab med en markedsværdi på 150 mia. kr. (som A.P. Møller-Mærsk, red.) så er det de store handler, der driver kursudviklingen - og så er likviditeten i aktien i højsædet," siger aktiechefen fra Nordea.

Gang i handlen

Og der har været fuld knald på handlen i går og i dag, efter koncernen holdt udsalg onsdag og solgte 250.340 stk. B-aktier, hvilket hældte 8,2 mia. kr. ind i Mærsk-tanken.

Manøvren har imidlertid sendt B-aktien sydover så den torsdag middag koster 33.800 kr., og dermed er 800 kr. dyrere end A-aktien.

Onsdag blev der handlet 73.900 stk. B-aktier. Og dagen derpå er der for alvor fyret op under kedlerne - torsdag middag har 217.000 B-aktier skiftet ejermand. Og det er langt over normalen. Koncernen selv anslår, at der typisk handles omkring 8000 B-aktier dagligt.

Til sammenligning blev der i går købt og solgt 5400 stk. A-aktier, mens der torsdag middag er handlet 962 stk.

Og det lyder måske ikke af meget - og man kan lure på, hvordan A-aktien kan mænge sig i det danske elitefelt og leve op til kriterierne om at være blandt de 20 mest handlede aktier på fondsbørsen.

Det skyldes, at A-aktien faktisk bliver handlet meget, taget de danske C20-målestok i betragtning. Med en markedsværdi på 150 mia. kr. er Mærsk en af de absolutte sværvægtere i eliteindekset.

"Kigger man f.eks. på det femtestørste selskab, Carlsberg med en værdi på ca. 55 mia. kr. og Danisco med en markedsværdi på 12 mia. kr., så er A.P. Møller-Mærsk bare så meget større, og derfor kommer A-aktien i C20,2 siger Bjarke Østergaard.

Han konstaterer, at A-aktien bliver handlet relativt meget i forhold til de 18 andre selskaber i C20. Men havde C20-feltet udelukkende bestået af sværvægtere som Mærsk, Novo og Vestas, så var Mærsks A-aktie angiveligt røget ud af det danske eliteindeks.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Sløjt regnskab øger presset på Mærsk-boss

    Karsten Ree forsøgte at købe TV2 i milliardhandel: Hyrede tv-vært Ole Stephensen til at hjælpe

    Morgenbriefing: Ree taber 400 mio. på aktier, pres på Mærsk-chef efter skuffende regnskab

    Mens du sov: Blandede markeder før handelsmøde i Washington

    Niels Lunde: Tør du købe en Mærsk-aktie af Søren Skou?

    Aktier: Svage data opvejer positive handels-indikatorer i Asien

    Kraft Heinz nedskriver for 15,4 mia dollar gav solidt kursfald

    Christian Stadil: Der er sket afhøringer i Schriver-sag

    Rigsrevisionen: Private bør opkræve danskernes gæld