Jyske Bank præsenterer uventet tab
Foto: Scanpix
Penge Af
Opdateret 11.08 - Jyske Banks nedskrivninger i første kvartal var større end ventet. Banken præsenterer et tab på 67 mio. kr. før skat, men fastholder forventningerne til 2009.

Med en uændret basisindtjening og tilfredsstillende beholdningsindtjening er det alene nedskrivninger på udlån, der i 1. kvartal påkalder sig ledelsens særlige opmærksomhed.

"At nedskrivningerne er på niveau med 4. kvartal 2008, skyldes det voldsomme omslag i økonomien. Det er derfor bankens største udfordring p.t. at få nedbragt nedskrivningerne til et væsentligt lavere niveau, samt modvirke at de ender som tabsafskrivninger," skriver ordførende direktør Anders Dam i regnskabet.

Samtidig siger Jyske Bank nu ja tak til bankpakke II.

"Bestyrelsen har i dag besluttet, at Jyske Bank ansøger om kapitalindskud fra Bankpakke II," skriver ledelsen.

Udlån tynger

Især nedskrivninger på udlån gør ondt i Silkeborg-banken. I første kvartal har Jyske Bank tabt 649 mio. kr. på dén konto – i samme periode sidste år var tabet på 53 mio. kr. Analytikernes estimat lød på 417 mio. kr.

Netop denne post betyder med al sandsynlighed også, at Jyske Bank ændrer 2009-estimaterne ved aflæggelse af halvårsregnskabet.

"En revurdering af forventningerne vil blive foretaget ved fremlæggelse af koncernens halvårsrapport, men udviklingen i forretningsomfang og indtjening har været i overensstemmelse med forventningerne til 1. kvartal," fremgår det af regnskabet som fortsætter:

"Nedskrivninger på udlån mv. har imidlertid været på et højere niveau end forventet, og det bedste estimat p.t. er i den øvre ende af intervallet 0,75-1,25 pct. af udlån og garantier."

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Morgenbriefing: Aktier trykket af optrappet handelskrig, størst risiko for økonomisk tilbageslag siden finanskrisen

Aktier: Kraftige aktiekursdyk i Asien efter eskalering af handelskrig

Speditører tjener godt - men mørke skyer truer

Helle Ib: Det her kan redde Lars Løkke - Kristian Jensen har groft sagt tre muligheder nu

No deal: Boris Johnson afviser at betale brexit-regning på 39 mia pund

Det sker i dag: Ankesag mod Skat begynder

Midt i strid med USA falder Kinas yuan til det laveste i 11 år

EU-ledere lægger pres på Trump på G7-topmøde for at nedtone handelskrigen

Investor live: Udsigt til aktiefald i Europa