Jyske Bank kræver lån i schweizerfranc indfriet
Foto: Colourbox
Penge  
De voldsomme udsving, der på seneste har præget valutamarkederne, får nu alvorlige konsekvenser for en række af Jyske Banks privatkunder.

Banken ændrer nemlig drastisk på sin udlånspolitik. Kunder, der har optaget lån i schweizerfranc, er blevet bedt om at indfri lånene.

Jørgen Lund Petersen, der er direktør for indland i Jyske Bank, bekræfter, at banken har gennemgået udlånsmassen til privatkunderne for at luge ud i valutakassekreditterne.

"Der har været meget turbulens omkring schweizerfrancen, og det er som udgangspunkt et erhvervsprodukt. Derfor har vi ønsket at tage hånd om de få valutakassekreditter, vi har ydet til private," siger han.

En række kunder er, selvom de ikke har misligholdt deres lån, blevet bedt om snarest muligt at indfri eller omlægge til en anden finansieringsform, der ligger inden for den kreditramme, bankens ledelse har udstukket.

Børsen har kendskab til flere kunder, der har finansieret deres bolig gennem optagelse af lån i schweizerfranc. De har nu fået et ultimatum udstukket af banken.

"Pr. 01.09.2009 har vi desværre ikke mulighed for at forlænge ovennævnte aftale, og jeres valutakassekreditter i fremmedvaluta forfalder på denne dato til fuld indfrielse," står der således i den skriftlige opsigelse, som Dan Nielsen i Hillerød har modtaget fra Jyske Bank.

Kilde: Dagbladet Børsen

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan