Penge  
I Danske Banks ansøgning om et risikovilligt statslån på 26 mia. kr., stod der også, at man havde bedt om at få mulighed for at konvertere det ansvarlige lån til aktier.

Det skriver Berlingske Business onsdag.

Danske Bank udnytter dermed en ny og ukendt finte i Bankpakke II, som går ud på, at en bestemt type banker kan vælge at få en konverteringsret, så de kan bede staten om at veksle de risikovillige lån til aktier.

Dette kan dog kun ske, hvis de pågældende banker får så store underskud, at deres egenkapital bliver presset hårdt, og hvis bankerne er børsnoterede, og der ikke er stemmeretsbegrænsninger. Danske Bank er stort set den eneste større bank, som denne beskrivelse passer på.

Finten kan vise sig at komme bankens aktionærer til gode. Hvis Danske Bank taber 7,5 mia. kr. efter skat, så har banken ret til at bede om konvertering, tilsyneladende til den aktuelle børskurs på konverteringstidspunktet. Nordea og SEB har til sammenligning været nødsaget til at give mere end 40 pct. rabat for at kunne hente ny kapital via salg af nye aktier i de to bankers igangværende aktiemission.

Den danske stat er tilsyneladende villig til at købe aktier uden at få rabat, og derved kan Danske Banks nuværende aktionærer undgå milliarddyre rabatter på nye aktier.

Konverteringsretten er ikke kun overraskende fordi den først nu bliver opdaget, men også fordi Lene Espersen flere gange har sagt, at regeringen ikke ønsker at eje bankaktier.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan