Berger i retten med oppustet pantebrev
Foto: Scanpix
Statsautoriseret ejendomsmægler og finansmand Carsten Berger går nu rettens vej for at få erstatning, efter han har købt et pantebrev på 20 mio. kr., som ser ud at til at have mistet en stor del af sin værdi. I værste fald hele værdien.

Carsten Bergers investeringsfirma Rudersdal A/S holder 2. prioritet i en ejendom med tilhørende anlæg på 20 mio. kr. på Narvikvej i Nakskov. Den samlede pantsatte gæld i ejendommen er på 35 mio. kr., og før ham i køen for at få sine penge, står Banktrelleborg med et krav på 15 mio. kr.

Ejendommen er i forbindelse med en konkursbegæring, som Banktrelleborg vil trække tilbage, blevet vurderet til mellem 6 og 12,5 mio. kr., mens udstyret er vurderet til at være 0,25-13,5 mio. kr. værd.

"På det tidspunkt, hvor erhvervelsen af pantebrevene skete, forelå der eksterne vurderinger, der underbyggede værdien, hvorfor jeg erhvervede de pågældende pantebreve i tiltro til disse vurderinger," forklarer Carsten Berger.

Han ønsker ikke at oplyse, hvilke banker, der er målet for hans erstatningskrav, men fastholder, at han har købt pantebrevet på for høj værdiansættelse.

Rudersdal A/S har en pantebrevsbeholdning på 204 mio. kr. ifølge selskabets seneste regnskab, der løb frem til 30. september i år.

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Dansk whistleblower står bag milliardsag mod Novo Nordisk

Overvismand om recessionsfrygt: "Det er en samling af sorte skyer"

Morgenbriefing: Fond overtager magten i Jysk, Apple og Google har lyttet med på danskeres samtaler

Aktier: Positive strømninger spilder over på Asiens børser

Det sker i dag: Jyske Bank kommer med halvårsregnskab

Techgiganter aflytter brugere og nedskriver indholdet

Købmanden kom fra fattige kår: En fjer blev til 26 milliarder

Trump afviser at ville bygge et Trump Tower i Grønland

På et år er Thunbergs skolestrejke blevet en klimabevægelse