Danske boligejere kan sende kindkys til udenlandske investorer
Foto: Scanpix
Privatøkonomi Af
De udenlandske investorer er vilde med obligationerne bag de fastforrentede lån, og interessen er med til at skubbe kurserne  på boligobligationer op og det er med til at sende boligrenterne ned.

Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at udlandet igen kastede kærligheden på danske realkreditobligationer til gavn for danske boligejere og virksomheder. Efterspørgslen er primært rettet mod obligationer bag de fastforrentede lån, er meldingen fra Jeppe Borre, chefanalytiker i Totalkredit.

Samlet set ejer udlandet nu danske realkreditobligationer for mere end 700 mia. kr., og den seneste tids niveau er det højeste i Nationalbankens statistik næsten 18-årige levetid.

Hamstrer obligationer for 64 mia. kr. 

Det seneste år er udlandets beholdning af obligationer bag fastforrentede lån steget med 64 mia. kr. Det svarer til en stigning på mere end 26 pct. I dag står udenlandske investorer bag godt 28 pct. af danskernes fastforrentede lån. For fem år siden var andelen mindre end 12 pct. oplyser Totalkredit.

"Selvom renterne er lave, så skal den høje efterspørgsel fra udlandet ses i lyset af, at forrentningen på obligationerne fortsat er fornuftig i international sammenhæng i kombination med den høje sikkerhed, som danske realkreditobligationer står for," siger Jeppe Borre.

De udenlandske investorer har på det seneste især været vilde med obligationerne bag de fastforrentede lån, og interessen er med til at skubbe kurserne op, vurderer Jeppe Borre.

"Dagens tal viser, at udlandets efterspørgsel er koncentreret omkring obligationer bag 2 pct.-lånet. Kursen steg i november fra 99 til omkring 100 - et niveau, hvor lånet bliver lukningstruet. Den udenlandske interesse har med andre ord spillet en rolle for kursstigningerne i november, som i sidste ende sendte 2 pct.-lånet mod lukning og en lancering af 1,5 pct.-lånet," siger Jeppe Borre.

Nye muligheder

Der er på nuværende tidspunkt optaget 1,5 pct.-lån for omkring 1 mia. kr. i hele markedet, som fortsat er relativt begrænset.

Dog er der opsigelsesfrist ved udgangen af januar, som betyder, at mange tusinde boligejere skal tage stilling til lånet, hvor 1,5 pct. lånet kan vise sig som ny følgesvend for flere.

"Der er under alle omstændigheder god grund til at følge med i kursudviklingen den kommende tid, som aktuelt ligger omkring 95,50 på 1,5 pct.-lånet og på den gode side af 99 for 2 pct.-lånet," siger Jeppe Borre.
Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
4 % BRF Kredit med afdrag 2041 2,85 +3,08 111,00
4 % Nordea Kredit med afdrag 2041 1,58 +1,73 111,20
3,5 % Nordea Kredit med afdrag 2047 1,17 +1,25 108,15
4 % Realkredit Danmark uden afdrag 2041 0,98 +1,08 110,80
5 % DLR Kredit uden afdrag 2041 0,80 +0,90 113,75
5 % Nykredit uden afdrag 2041 0,62 +0,70 114,50
3,5 % DLR Kredit uden afdrag 2044 0,61 +0,65 107,00
2,5 % Realkredit Danmark uden afdrag 2050 0,61 +0,63 103,15
3 % BRF Kredit uden afdrag 2047 0,57 +0,60 106,35
3,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2044 0,39 +0,43 108,70
Kurserne er forsinkede 15 min.

Pleasure Bolig