Privatøkonomi Af
Danskerne skuer lidt op for julebudgettet for tredje år i træk. Men der er stor forskel landet, alt efter hvor man bor i landet, viser en måling, som YouGov har lavet for Nordea.

Samlet vil forbruget stige med 1 pct., og i snit bruges der 5050 kr. per husstand, når regningen for julen skal gøres op.

Pengene går i grove træk til to poster: mad, drikke, pynt og træ. Der spises for 1770 kr., mens de resterende 3280 kr. går til gaver.

Juleforbruget er det største siden 2014. Men selv om det er steget tre år i træk, så er der stadig 17 pct. op til forbruget i 2006-2007 - inflationen indregnet, påpeger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

"Finanskrisen trækker lange spor, men der er ingen tvivl om, at der også er andre kriser, der påvirker forbrugernes julemønstre - klimakrisen for eksempel. Folk er gået mere fra at købe ting til at købe oplevelser, og det sætter også sine spor i julen," siger Ann Lehmann Erichsen.

Mens julen i årene mellem 2013 og 2016 har været største vest for Storebælt, så er det i år Region Hovedstaden, der vil bruge flest penge på julen, og hvad dertil hører.

Hovedstaden vs. Midtjylland


En husstand i hovedstaden vil næsten bruge 1500 kr. mere end familien i Midtjylland. Nordjyderne er de eneste jyder, der agter at bruge mere på julen i år end sidste år, viser undersøgelsen.

"Det er to regioner, hvor huspriserne nu er højere end ved den sidste top midt i 00'erne, og det giver selvfølgelig lokal optimisme. Krise er noget vi har i bakspejlet, og når man har økonomisk tillid, så er et øget forbrug noget, man har fortjent," siger forbrugerøkonomen.

Undersøgelsen viser også, at flere har meldt sig ud af gaveræset. Hele 6 pct. køber slet ikke julegaver - sidste år var det fire procent. Det er især de husstande, der har de laveste indkomster, der stryger gavebudgettet.

6 pct. af husstande med indkomster på under 300.000 kr. køber ikke julegaver, mens det kun er en procent af de husstande, der har en indkomst på over 700.000 kr.

Undersøgelsen er lavet blandt 1011 danskere over 18 år.

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
3 % BRF Kredit med afdrag 2047 0,78 +0,83 106,75
2,5 % Nordea Kredit uden afdrag 2050 0,69 +0,71 102,48
3,5 % DLR Kredit uden afdrag 2044 0,61 +0,65 107,00
5 % Realkredit Danmark med afdrag 2041 0,53 +0,60 114,38
4 % Nykredit med afdrag 2041 0,52 +0,58 110,58
2 % Nykredit uden afdrag 2047 0,48 +0,48 100,10
2,5 % Nykredit uden afdrag 2047 0,44 +0,45 103,70
3,5 % Nykredit uden afdrag 2047 0,42 +0,45 106,85
5 % Realkredit Danmark uden afdrag 2041 0,42 +0,48 113,83
2,5 % Nykredit med afdrag 2047 0,36 +0,38 104,70
Kurserne er forsinkede 15 min.