Storbank advarer: Boligboble truer i Stockholm
Foto: TT News Agency/Scanpix
Privatøkonomi Af
Hvis du tror, at boligmarkedet gløder i København, så tro om igen, for Danmarks hovedstad er slet ikke nævnt på den seneste listen over Global Real Estate Bubble Index fra UBS.

Derimod brager den svenske hovedstad helt op i toppen af det globale boligbobleindeks på en andenplads lige efter den canadiske by Toronto.

De sidste ti år er boligpriserne i Stockholm steget med 60 pct., det er mere end dobbelt så hurtigt som indkomsterne, hovedsageligt pga. gunstige finansieringsbetingelser, lyder det ifølge UBS.

Boblesignaler

UBS karakteriserer en boble som "en væsentlig og vedvarende misprisning af et aktiv, hvis eksistens ikke kan bevises, med mindre det brister."

Og UBS ser tegn på boblesignaler, når der sker "en afkobling af priser fra lokale indkomster og husleje samt forvridning af realøkonomien, såsom ekspansiv udåns- og byggevirksomhed," skriver UBS i sin bobleanalyse.

Skal man være bange for priserne på boligmarkedet i de storbyer. Ja, for skulle renterne begynde at stige, vil en korrektion være praktisk talt uundgåeligt, lyder det fra storbanken.

 Men ind til videre går det godt med historisk lave renter, lige som husholdningernes formue globalt set ifølge UBS skaber efterspørgsel efter mere og mere attraktive boliger.

I top 10 på UBS' globale boligbobleindeks ligger: Toronto, Stockholm, München, Vancouver, Sydney, London, Hongkong, Amsterdam, Paris og San Fransisco.




Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
3 % BRF Kredit med afdrag 2047 0,78 +0,83 106,75
2,5 % Nordea Kredit uden afdrag 2050 0,69 +0,71 102,48
3,5 % DLR Kredit uden afdrag 2044 0,61 +0,65 107,00
5 % Realkredit Danmark med afdrag 2041 0,53 +0,60 114,38
4 % Nykredit med afdrag 2041 0,52 +0,58 110,58
2 % Nykredit uden afdrag 2047 0,48 +0,48 100,10
2,5 % Nykredit uden afdrag 2047 0,44 +0,45 103,70
3,5 % Nykredit uden afdrag 2047 0,42 +0,45 106,85
5 % Realkredit Danmark uden afdrag 2041 0,42 +0,48 113,83
2,5 % Nykredit med afdrag 2047 0,36 +0,38 104,70
Kurserne er forsinkede 15 min.