Privatøkonomi Af
Andelen af unge, der tager et SU-lån, er faldet mærkbart de sidste ti år. En finanskrise og et større fokus på erhvervsrelevant studiearbejde ligger bag, vurderer Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.

Og det er kun godt, at der er større fokus på arbejde, vurderer hun. SU-lån er nemlig ingen gratis omgang, og studiearbejde giver netværk og erfaring, der kan bruges til at få et langvarigt et af slagsen, når studiet er overstået.

- SU-lånet er et billigt forbrugslån, men man skal huske på, at det er et enormt rigidt lån.

- Man kan få det lige meget hvad, men når det skal betales tilbage er reglerne fuldstændigt firkantede i forhold til afdrag og tilbagebetalingsperiode. Og kan man ikke betale, så stiger renten markant, siger Ann Lehmann Erichsen.

Derudover er lånet ligesom alle andre lån, der bliver kigget på hos banken, hvis man efter studiet eksempelvis skal købe en bolig.

- Og så har vi haft en finanskrise, der har gjort hele befolkningen mere afholdende i forhold til at låne.

- Og der er jo også et utroligt godt alternativ som studerende, nemlig arbejde.

- Vi ved fra flere studier, at et job ved siden af studiet er med til at bane vejen til et job. Kommer man ud med et cv uden et eneste relevant studiejob, så ligger man nederst i bunken, siger forbrugerøkonomen.

Mens det giver økonomisk bedre mening at holde snitterne fra studielån, hvis man kan, skal studerende i dag ikke frygte at side fast i den gældsfælde, der ramte mange med studielån i 1980'erne.

- Tidligere kunne man være evighedsstudent og låne år efter år. I dag har vi en fremdriftsreform, hvor folk bliver pisket igennem studiet. Og så er der grænser for, hvor meget kan få lov til at låne.

- Så det skal man ikke være så bekymret for, siger Ann Lehmann Erichsen.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
5 % BRF Kredit uden afdrag 2041 1,53 +1,71 113,46
2 % BRF Kredit med afdrag 2037 0,70 +0,73 103,98
2,5 % Nordea Kredit uden afdrag 2050 0,69 +0,71 102,48
1,5 % Nykredit med afdrag 2047 0,47 +0,46 97,86
3 % BRF Kredit med afdrag 2047 0,42 +0,45 106,70
3,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 0,37 +0,40 107,10
5 % Realkredit Danmark uden afdrag 2041 0,37 +0,43 113,88
3,5 % DLR Kredit uden afdrag 2044 0,33 +0,35 106,35
3 % BRF Kredit med afdrag 2044 0,33 +0,35 106,60
2,0 % Nykredit med afdrag 2050 0,33 +0,33 99,28
Kurserne er forsinkede 15 min.