København vil sætte 60-dages-loft på Airbnb
Overbormester Frank Jensen (S) vil lægge loft over, hvor meget en bolig kan udlejes via udlejningsportalen Airbnb.
Foto: Scanpix
Privatøkonomi Af
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) ønsker at begrænse adgangen til at leje boliger ud via udlejningsportalen Airbnb.

Dermed kan København være på vej i flere andre storbyers fodspor og sætte en begrænsning på, hvor mange dage en bolig kan lejes ud årligt via Airbnb. Det skriver DR P4 København.

I Hollands hovedstad, Amsterdam, er der netop kommet et loft på 60 dages leje per år. Og det er en løsning, der vil være god at få i København. Det mener overborgmester Frank Jensen (S).

"På baggrund af det, der nu er sket med den aftale, der er indgået i Amsterdam, vil jeg kontakte Airbnb og høre, om vi kan lave en tilsvarende aftale, hvor der indlægges et maksloft, så vi undgår ulovlig hoteldrift," siger Frank Jensen til DR P4 København.

Airbnb fungerer ved, at udlejere og lejere kan kontakte hinanden via en hjemmeside.

På Københavns Rådhus bakkes Frank Jensen op af social- og sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Allerede i dag må man ifølge den såkaldte bopælspligt i Danmark maksimalt leje sin bolig ud i syv uger. Og det skal Airbnb være med til at regulere, mener hun.

"Det er præcis den model, vi er nødt til at indføre i København, så der ikke er værelser, der bliver lejet ud på årsbasis via Airbnb, men i stedet kan gå til studerende, der i den grad savner billige værelser, siger Ninna Thomsen til DR P4 København.

Det er ikke bare Amsterdam, der har lavet regler for udlejning via Airbnb.

Også London, New York, Berlin og Paris er blandt de storbyer, som har introduceret lofter for det antal dage, en bolig må udlejes.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
3,5 % DLR Kredit med afdrag 2044 1,69 +1,80 108,50
5 % BRF Kredit uden afdrag 2041 1,23 +1,38 113,48
3,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 1,09 +1,15 106,70
4 % BRF Kredit med afdrag 2041 1,02 +1,13 111,05
5 % Realkredit Danmark med afdrag 2041 0,93 +1,05 114,43
3 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 0,66 +0,70 106,40
2,0 % Nykredit uden afdrag 2050 0,46 +0,45 97,80
2 % Realkredit Danmark med afdrag 2037 0,44 +0,45 103,83
2,5 % BRF Kredit med afdrag 2047 0,39 +0,40 103,85
3 % BRF Kredit med afdrag 2044 0,38 +0,40 106,55
Kurserne er forsinkede 15 min.