Bilejere kommer til at betale nyt klagenævn for p-bøder
Foto: Scanpix
Privatøkonomi Af
Et bredt flertal på Christiansborg vil kræve, at de private parkeringsselskaber laver et uvildigt klageorgan.

På den måde kan bilister slipper for at skulle slæbe selskaberne i retten, hvis de vil klage over parkeringsbøder.

Det falder i god jord hos bilejernes interesseorganisation FDM. Også selv om vurderingen lyder, at det i sidste ende bliver bilisterne selv, der kommer til at betale ekstraregningen.

- Det kan ikke være anderledes, siger Dennis Lange, der er juridisk konsulent hos FDM.

- De private parkeringsselskaber pålægger utroligt mange afgifter hvert år, og udgifterne ved sådan et klagenævn vil trods alt være relativt begrænsede.

- Så det er vores klare forventning, at den ekstra udgift for bilisterne per afgift bliver relativt begrænset - højst nogle få kroner.

Og det er til at leve med, lyder konklusionen fra både FDM, transportminister Ole Birk Olesen (LA) samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der begge bakker op om forslaget.

Bilister, der vil klage over en parkeringsafgift på en kommunal parkeringsplads, har ret til at få klagen behandlet sagligt i kommunen.

Men bilister, der vil klage over en parkeringsafgift på et offentligt tilgængeligt privat område, er nødt til at gå rettens vej. FDM har længe efterlyst et klagenævn for de private parkeringsfirmaer.

- De danske bilister har i lang tid oplevet, at det er meget sjældent, at det bærer frugt at klage over en parkeringsafgift fra et privat parkeringsselskab - også selv om afgiften er forkert, siger Dennis Lange.

I Forbrugerrådet er seniorrådgiver Asta Ostrowski også generelt positiv over for det nye klageorgan.

- Det er vores erfaring fra andre ankenævn, at de har en regulerende effekt, fordi branchen faktisk ender med at opføre sig mere ordentligt, når der etableres en mere formel klageadgang, siger hun.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anslår i samarbejde med parkeringsbranchen, at et privat klagenævn vil skulle behandle omkring 3500 til 4000 klager årligt.

Styrelsen anslår, at det vil koste cirka 3500 kroner at behandle en klagesag over en privat parkeringsafgift.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Realkredit % +/- Kurs
3,5 % DLR Kredit med afdrag 2044 1,69 +1,80 108,50
5 % BRF Kredit uden afdrag 2041 1,23 +1,38 113,48
3,5 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 1,09 +1,15 106,70
4 % BRF Kredit med afdrag 2041 1,02 +1,13 111,05
5 % Realkredit Danmark med afdrag 2041 0,93 +1,05 114,43
3 % Realkredit Danmark med afdrag 2047 0,66 +0,70 106,40
2,0 % Nykredit uden afdrag 2050 0,46 +0,45 97,80
2 % Realkredit Danmark med afdrag 2037 0,44 +0,45 103,83
2,5 % BRF Kredit med afdrag 2047 0,39 +0,40 103,85
3 % BRF Kredit med afdrag 2044 0,38 +0,40 106,55
Kurserne er forsinkede 15 min.