Markeder Af
Obligationsmarkedet ventes ikke at byde på store udsving fredag morgen, hvor der indtil videre hersker en relativt fredelig stemning.

Torsdagen bød på let faldende renter i Europa, selv om der var fremgang på de fleste aktiemarkeder verden over takket være en mere optimistisk tilgang til den igangværende handelskonflikt mellem USA og Kina.

I USA lukkede renten på den tiårige T-bond obligationshandel stort set uændret i 2,85 pct., efter at den tidligere på dagen kort havde ligget i 2,87 pct.

Fredag morgen holder markedet i Tokyo fast i renteniveauet fra New York-lukketid. Det er også stort set samme niveau, som da de danske handlere gik hjem torsdag eftermiddag

Herhjemme sluttede den toneangivende tiårige rente 2 basispoint lavere i 0,32 pct. torsdag.

Fredagens kalender byder ikke på store fikspunkter i de første timer, men markedet vil holde øje med nyt om handelskrigen, mens præsident Trump besøger premierminister May i Storbritannien.

Til eftermiddag offentliggør USA's centralbank, Federal Reserve, en halvårlig tilstandsrapport, som kan tiltrække sig opmærksomhed. Især hvis centralbanken tager stilling til handelskrigens eventuelle effekt på planerne for den ledende amerikanske rente.

"Vi venter, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter. Udtrykker Fed større bekymring for den verserende handelskrig i centralbankens halvårlige rapport til Kongressen end hidtil, kan det give mindre rentefald," skriver Mathias Rømer Sproegel, der er makroanalytiker hos Sydbank, i en kommentar.

Eftermiddagen byder også på Michigan-indekset over amerikansk forbrugertillid, og indekset ventes at falde en smule i juli til 98,0 fra 98,2, viser estimater fra Bloomberg News.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kursklø til Danske Bank: 16 mia kr høvlet af markedsværdien

Novo-konkurrent skrotter udvikling af vægttabsmiddel

Aktier: Danske Bank pressede C25 i minus trods hop til Mærsk

Thomas Borgen: Derfor har vi ansat ny compliance-chef fra Deutsche Bank

Fed-chef advarer mod handelskrig og protektionisme

NGO efter hvidvaskskandale: Nej tak til Danske Banks "aflad"

Mærsk Tankers på vej med skibe til nyt kinesisk tank-rederi

Svensk biotekfirma brager op efter opjustering

Vestager: Rekordstor milliardbøde til Google er ikke politisk motiveret