Mens du sov: Nye hug til Facebook
Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Penge Af
Det er ikke så let at være Facebook, som det har været.

I flere lande er myndighederne på vej til - på den ene eller anden måde - at slå Facebook i hovedet, efter det blev afsløret, at den amerikanske gigant ikke havde passet ordentligt på brugernes data.

Eksempelvis kan Facebook i Storbritannien se frem til den størst mulige bøde på, hvad der svarer til ca. 4,2 mio.kr. for at have handlet i strid med lovgivningen.

Og nu melder der sig så endnu et problem for Facebook - denne gang i Rusland.   

Ifølge CNN gav Facebook nemlig et russisk internetfirma med forbindelser til Kreml lov til at indsamle data om uvidende Facebook-brugerne.

Og det skete vel at mærke, efter at Facebook angiveligt havde sat en prop i trafik af den type.  

Det huer ikke den demokratiske US-senator Mark Warner, der finder det bevist, at Facebook generelt ikke har haft ret god kontrol med, hvilke brugerdata der blev opsnappet ef tredjeparts-virksomheder.

"Og nu får vi så at vide, at det største teknologifirma i Rusland, hvis chefer praler med tætte forbindelser til Vladimir Putin, har haft potentielt hundredvis af apps integreret med Facebook, så de kunne indsamle brugerdata.

Hvis det er korrekt, så er vi nødt til at finde ud af, hvilke informationer, der blev delt med mail.ru - og hvad der kan være sket med de opsnappede data," siger senatoren ifølge CNN.  


Asien ryster nervøsiteten af sig

Meget tyder på, at de asiatiske aktiemarkeder er i stand til at ryste noget af uroen af sig, efter at USA's præsident Donald Trump tidligere på ugen har lagt op til yderligere 200 mia. dollar i afgifter på kinesiske varer.

På de kanter har handelen allerede været i gang i nogen tid. Ogkring klokken 5.30 lå alle de ledende indeks i bl.a. Kina, Japan og Korea i plus.

Og det er siden fortsat ad samme spor, så det japanske Nikkei-indeks ved 6-tiden (dansk tid) lå til et plus på 1,19 pct., men det kinesiske Hang Seng i Hong Kong lå i plus 0,64 pct.  

Amerikanske aktier i rødt

Den yderligere skærpede tofronts-handelskrig mellem USA og Kina og USA og Europa gav igår de amerikanske aktier en kajeryster og fik dermed brudt den ellers positive stemning hos investorerne, der har givet flotte grønne tal på aktie-skærmene, men som igår blev erstattet af røde.

Energi-producenterne faldt i kurs og trak S&P 500 med sig ned på grund af frugten for mindre efterspørgsel efter energi og materialer i en verden, hvor hjulene måske vil komme til at løbe langsommere rundt på grund af handelskrigen. Og olieprisen faldt da også mod et niveau på 70 dollar, mens dollaren til gengæld steg i kurs.

Samlet set blev det til et tab på 0,7 pct. til kurs 2.774 for S&P 500, mens Dow Jones indkasserede et tab på 0,9 pct. til indeks 24.701.
Nasdaq-indekset lukkede i minus 0,5 pct. i indeks 7.716. 

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Jeg kan sige det hamrende klart: Drømmer man om aktier i Asien, så hold dig langt væk"

Per Hansen: Derfor stiger Novo Nordisk frem mod regnskabet

Aktieåbning: Novo Nordisk går mod toppen i let positivt C25

Det skriver medierne: Ingen oplagte afløsere til Thomas F. Borgen i Danske Bank

Mens Trump sætter spørgsmål ved handelsaftale, kæmper May for at blive i EU's aftaler

Knuthsen: Fem supertrends investorer kan orientere sig i

Børsen mener: Hvis B&O overlever er det en god nyhed for alle

Nyt kursmål sender Novo Nordisk til tops i roligt C25

Mens du sov: Trump kalder EU en fjende af USA