Før markedet åbner: Eskalering i handelskonflikt kan tynge de danske aktier
Mærsks B-aktie faldt 1,1 pct. tirsdag, og onsdag kan aktien igen komme i fokus efter de nye meldinger om handelskonflikten mellem Kina og USA.
Foto: Wilfredo Lee/Ritzau Scanpix
Penge Af
En ny eskalering af handelskonflikten mellem Kina og USA kan tynge aktiemarkederne onsdag morgen, hvor også det danske C25-indeks ventes at starte dagen i rødt.

De amerikanske aktier fortsatte tirsdag de seneste dages fremgang i fravær af en eskalering af handelskrigen, men onsdag har tingene taget en kraftig drejning, efter oplysninger om at USA vil indføre told på flere kinesiske varer - nu til en værdi af 200 mia. dollar. Kina svarede kort efter igen og oplyste, at landet vil "tage de nødvendige modforanstaltninger".

  De varslede amerikanske toldsatser vil tidligst blive implementeret til september, men det nye kapitel i handelskrigen har været med til at sende de asiatiske aktiemarkeder ned onsdag, og også de amerikanske og europæiske futures har minusser som fortegn.

C25-indekset endte onsdag med en stigning på 1,0 pct. i indeks 1120,89.

MÆRSK OG DSV KAN KOMME I FOKUS

A.P. Møller-Mærsk og DSV er blandt de danske selskaber, der bliver mest ramt af yderligere forværring af handelsstridighederne mellem Kina og USA, da de kan blive påvirket af ændringer i de globale handelsmønstre.

Derfor kan de to selskaber få del i opmærksomheden onsdag, efter at Mærsks B-aktie tirsdag faldt 1,1 pct. til 7796 kr., mens DSV-aktien sluttede 0,9 pct. højere i 512,80 kr.

Også Tryg kan komme i fokus, efter at forsikringsselskabet tirsdag leverede et flot regnskab for andet kvartal, hvis man blot ser på forsikringsdriften. Den var nemlig bedre end ventet. Et skidt investeringsresultat trak dog bundlinjen ned under det ventede i kvartalet, og ved handelsstart tirsdag resulterede det i et fald, mens aktien omvendt endte dagen med en stigning på 0,5 pct. til 153,50 kr.

Onsdag har ABG opjusteret kursmålet for forsikringsaktien til 165 kr. fra 158 kr., og samtidig fastholdes anbefalingen "køb", viser data fra Bloomberg News.

FEM REKORDER I C25

Tirsdag bød også på hele fem kursrekorder i C25-indekset. Den ene gik til William Demant, der fik opmærksomhed fra Bank of America, som indledte dækning af selskabet med en varm købsanbefaling, hvilket resulterede i en stigning på 3,9 pct. til 278 kr.

De øvrige fire aktier, der satte rekord, var Carlsberg, som steg 0,4 pct. til 781,20 kr., Coloplast , som gik frem med 1,5 pct. til 656,50 kr., GN, der sluttede 0,2 pct. højere i 295 kr., og Royal Unibrew, som steg 1,6 pct. til 513 kr.

Coloplast og GN fik opmærksomhed fra analytikere, mens bryggeriaktierne steg uden selskabsspecifikt nyt.

Uden for eliteindekset kan aktien i Bang & Olufsen rykke på sig, da onsdag er sidste dag for investorerne til at positionere sig op til årsregnskabet, der kommer torsdag morgen. Bang & Olufsen venter for 2017/2018 en omsætningsvækst på 10 pct. og et EBITDAC-resultat i niveauet 8-10 pct.

B&O-aktien steg 3,2 pct. til 153 kr. tirsdag.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Jeg kan sige det hamrende klart: Drømmer man om aktier i Asien, så hold dig langt væk"

Vild optur til dansk satellit-aktie afløst af stort fald - få forklaringen her

Rusland forhindrede millioner af cyberangreb under VM

Per Hansen: Derfor stiger Novo Nordisk frem mod regnskabet

Aktieåbning: Novo Nordisk går mod toppen i let positivt C25

Det skriver medierne: Ingen oplagte afløsere til Thomas F. Borgen i Danske Bank

Mens Trump sætter spørgsmål ved handelsaftale, kæmper May for at blive i EU's aftaler

Knuthsen: Fem supertrends investorer kan orientere sig i

Børsen mener: Hvis B&O overlever er det en god nyhed for alle