Enorm forskel på lånetilbud fra kommune til kommune
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er en kolossalt stor forskel på størrelsen af de lånetilbud, som danskerne får, når de skal købe en bolig.

I landets dyreste kommuner lyder det gennemsnitlige lånetilbud til et boligkøb på knap 3 mio. kr., mens det er ca. 650.000 kr. på Lolland, som er den billigste kommune.

Oplysningerne stammer fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.

Her kan man bl.a. konstatere, at der i det seneste halve år i gennemsnit er givet 17.787 lånetilbud om måneden, blandt andet til omlægninger, tillægslån og lån til boligkøb.

Og i en meddelelse fra foreningen siger Peter Jayaswal, der er direktør for ejendomsfinansiering:

"Den store forskel i lånebehovet til boligkøb afspejler hovedsageligt, at boliger i de store byer koster meget mere end i resten af landet.

Hvis man ser bort fra lånebehovet i de store byer, er forskellene meget mindre. I otte ud af ti kommuner uden for de store byer ligger lånetilbuddene således i intervallet 900.000-1.500.000 kr."

Ifølge foreningen afspejler den store forskel i lånebehovet til boligkøb hovedsagelig, at boliger i de store byer koster meget mere end i resten af landet.  

Hvis man ser bort fra lånebehovet i de store byer, er forskellene meget mindre. I otte ud af ti kommuner uden for de store byer ligger lånetilbuddene således i intervallet 900.000-1.500.000 kr.

De største lånetilbud finder man i Gentofte, hvor de over de seneste seks måneder har ligget på gennemsnitligt 2.948.695 kr. 

Se flere detaljer om de enkelte kommuner her.



Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Jeg kan sige det hamrende klart: Drømmer man om aktier i Asien, så hold dig langt væk"

Vild optur til dansk satellit-aktie afløst af stort fald - få forklaringen her

Per Hansen: Derfor stiger Novo Nordisk frem mod regnskabet

Aktieåbning: Novo Nordisk går mod toppen i let positivt C25

Det skriver medierne: Ingen oplagte afløsere til Thomas F. Borgen i Danske Bank

Mens Trump sætter spørgsmål ved handelsaftale, kæmper May for at blive i EU's aftaler

Knuthsen: Fem supertrends investorer kan orientere sig i

Børsen mener: Hvis B&O overlever er det en god nyhed for alle

Mens du sov: Trump kalder EU en fjende af USA