Børsnotering rykket efter krav fra tidligere ejer: Private investorer kaster sig over fynsk robotvirksomhed
Odicos adm. direktør, Anders Bundsgaard, (tv) sammen med teknisk direktør Asbjørn Søndergaard.
Foto: Maria Fonfara
Den fynske robotvirksomhed Odico, der går på Nasdaq First North i Danmark med første handelsdag 2. juli, er mere populær, end selskabet selv havde turde håbe på.

Investorerne har kastet sig over aktien, så den er overtegnet hele fire gange eller med 301,6 pct.

"Den er rigeligt overtegnet, og det er naturligvis positivt at blive overtegnet, men vi ender desværre også i en situation, hvor mange investorer kommer med, men de kommer med på en meget lille mængde aktier, og det er jo ikke så sjovt," siger Anders Bundsgaard, adm. direktør i Odico.

I alt har Odico tildelt aktier til 3632 aktiedepoter.

Odico har udviklet en robot til bl.a. byggebranchen, og med Odicos teknologi er det muligt at reducere materialebrug, produktionstid og i sidste ende penge i forhold til nuværende forhold.

Med overtegningen har professionelle og private investorer samlet tegnet for 120,4 mio. kr.

Odico udsteder 3.409.091 nye aktier til en udbudskurs på 8,80 kr. pr. aktie, hvilket giver et
bruttoprovenu til selskabet på 30 mio. kr. og en markedsværdi på 118 mio. kr., oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

Millionkrav fra tidligere ejer

Overtegningen sker på baggrund af adskillige investormøder, hvor Odico ifølge direktøren er blevet positivt modtaget, men den sker også på baggrund af en mere alvorlig nyhed fra 21. juni, hvor Odico modtog et krav fra en tidlig kapitalejer i Odico.

Kravet er endnu ikke meldt ud endnu, men Odico forventer et krav på ca. 6,6 mio. kr.

"Det er grundløst," siger Anders Bundsgaard om kravet fra den tidligere ejer, som Odico allerede har indgået et forlig med på 2,2 mio. kr.

"Timingen kunne ikke være mere uheldig for os, men vi er alligevel blevet overtegnet, og vi har ingen data på, hvor mange der har valgt at annullere deres tegning af nye aktier," siger Anders Bundsgaard.

Kravet har dog betydet, at Odicos første handelsdag er rykket til fra 29. juni til 2. juli, så investorerne har haft mulighed for at annullere deres tegninger.

Tildelingen af de nye aktier

Free float, det vil sige andelen af aktiekapital, der ejes af de nye aktionærer, er opgjort til 25,4 pct., og pga. den massive overtegning har selskabet med sin finansielle rådgiver, Kapital Partner, valgt at fordele aktier på følgende måde:

Alle ordrer indtil 750 styk, svarende til 6600 kr., er tildelt 100 pct., alle ordrer til og med 500.000 kr. er reduceret til 7,5 pct. af det beløb, der overstiger 6600 kr., alle ordrer over 500.000 kr. er blevet reduceret individuelt baseret på selskabets vurdering.


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Jeg kan sige det hamrende klart: Drømmer man om aktier i Asien, så hold dig langt væk"

Vild optur til dansk satellit-aktie afløst af stort fald - få forklaringen her

Rusland forhindrede millioner af cyberangreb under VM

Per Hansen: Derfor stiger Novo Nordisk frem mod regnskabet

Aktieåbning: Novo Nordisk går mod toppen i let positivt C25

Det skriver medierne: Ingen oplagte afløsere til Thomas F. Borgen i Danske Bank

Mens Trump sætter spørgsmål ved handelsaftale, kæmper May for at blive i EU's aftaler

Knuthsen: Fem supertrends investorer kan orientere sig i

Børsen mener: Hvis B&O overlever er det en god nyhed for alle