Penge Af
Der er grønt på New Yorks børser i de første handelsminutter onsdag.

USA, Kina og EU bytter sværdslag i den begyndende handelskrig, og det har fået investorerne til at frygte konsekvenserne for handel og vækst.

Men efter flere dage i træk med fald har investorerne fået pulsen ned og købelysten tilbage onsdag. De tre toneangivende indeks i USA - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - åbner med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct. efter få minutter.

S&P 500 er ellers faldet både fredag, mandag og tirsdag, mens Dow Jones-indeksets over 30 af de tungeste aktier har været i bakgear siden tirsdag i sidste uge.

Netop Dow Jones står desuden over for en udskiftning. General Electric (GE) må næste uge forlade indekset efter 110 år i træk som en del af det fine selskab. Det er med til at presse GE-aktien, som i forvejen er mere end halveret i værdi det seneste år. Den går 1 pct. tilbage til 12,83 dollar.

GE's afløser i Dow Jones, apotekerkæden Walgreens, stiger omvendt 2,9 pct. til 66,45 dollar.

I medieverdenen er der store nyheder, idet Twenty-First Century Fox ser ud til at blive købt af Disney, der har lagt et forbedret bud på selskabet, som også er ombejlet af Comcast. Det sender Fox-aktien op med 6,3 pct. til 47,54 dollar, mens Disney ligger 1,2 pct. højere i 107,33 dollar.

Comcast klarer sig dog også pænt med en stigning på 1,0 pct.

Starbucks ligger til gengæld til et fald på 4,7 pct. oven på skuffende kvartalstal fra den store kaffekæde. Prognosen for salget i indværende kvartal lå et stykke under analytikernes forhåbninger.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Jeg kan sige det hamrende klart: Drømmer man om aktier i Asien, så hold dig langt væk"

Vild optur til dansk satellit-aktie afløst af stort fald - få forklaringen her

Rusland forhindrede millioner af cyberangreb under VM

Per Hansen: Derfor stiger Novo Nordisk frem mod regnskabet

Aktieåbning: Novo Nordisk går mod toppen i let positivt C25

Det skriver medierne: Ingen oplagte afløsere til Thomas F. Borgen i Danske Bank

Mens Trump sætter spørgsmål ved handelsaftale, kæmper May for at blive i EU's aftaler

Knuthsen: Fem supertrends investorer kan orientere sig i

Børsen mener: Hvis B&O overlever er det en god nyhed for alle