USA: Fokus på telekommunikation op til ventet positiv åbning i USA
Foto: Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Penge Af
Investorerne forbereder sig på, at der kan komme store konsolideringer på tele- og mediemarkedet efter en historisk retsafgørelse i USA. Derudover kan der komme fokus på Coca-Cola, der holder en præsentation på en forbrugskonference, mens investorernes opmærksomhed også rettes mod rentemødet i Federal Reserve, Fed, som afsluttes i aften.

Inden markedernes åbning peger de amerikanske futures op med mellem 0,1-0,3 pct.
  En dommerafgørelse tirsdag har sagt god for, at telekommunikationsselskabet AT&T kan overtage Time Warner, der er verdens største mediekoncern og blandt andet har datterselskaberne CNN, Warner Brothers og Cartoon Networks, til en pris på 85 mia. dollar - svarende til cirka 538 mia. kr.

AT&T stiger 0,5 pct. i det amerikanske formarked, mens Timer Warner ligger uændret.

Afgørelsen kan også give Comcast mod på at lægge endnu et bud på det meste af 21st Century Fox. Comcast kan ende i en budkrig med Walt Disney, der har afgivet et bud på 52,4 mia. for den samme andel Fox-aktiver for flere måneder siden.

Comcast stiger 1,2 pct. i formarkedet, Fox stiger 1 pct., mens Disney ligger uændret.

Grunden til at store teleselskaber forsøger at købe sig til flere aktiver, er for at overleve den konkurrence, der er kommet fra Netflix og Amazon. Det skriver CNN Money.

Der kan også komme fokus på Coca-Cola, der onsdag holder en præsentation på forbrugerkonferencen hos Deutsche Bank i Paris. Forud for præsentationen har Coca-Cola gentaget, at selskabet ser modvind i 2018, hvor det sammenlignelige salg ventes at være uændret eller stige med 1 pct.

Derudover har selskabet gentaget forventningerne om en organisk vækst på 4 pct. Aktien stiger 0,6 pct. i formarkedet.

RENTEMØDE AFSLUTTES

Dagens helt store begivenhed, rentemødet i Federal Reserve, afsluttes med en pressemeddelelse klokken 20 dansk tid, og chefen for Fed, Jerome Powell, holder pressekonference en halv times tid efter afslutningen.
  Før rentemødet i Federal Reserve er der en klar forventning om, at renten bliver hævet 25 basispoint til 1,75-2,00 pct. 92 ud af 92 adspurgte økonomer hos Bloomberg News venter en forhøjelse.

Blandt investorerne vil der derfor især være fokus på, hvilke indikationer der kommer omkring centralbankens renteforventninger for resten af 2018. Fokus vil altså være på, om banken viser tegn på, hvor mange yderligere renteforhøjelser, der kan komme i 2018.

Banken holder en pressekonference efter hvert andet rentemøde, men The Wall Street Journal har skrevet, at det kan ændre sig efter dette møde, sådan at Jerome Powell vil holde pressemøde efter hvert møde.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-formand om ny strategi: "Vi ved, det kommer til at virke"

Læs hele interviewet med Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe

PFA kaster millioner i Scandlines: Femern-tunnel har ingen betydning

Præsident Xi efter nye trusler i handelskrigen mod Trump: "I vores kultur slår vi tilbage"

Tagrendefirma fra Horsens sparker sig ind i VM's rampelys

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

Ambu stiger 6,6 pct. og ender suverænt i toppen af rødt aktieindeks mandag

Klimaministeren: EU skal bane vej for mere klimavenlige biler

Per Hansen: Kursreaktion i AMBU er meget usædvanlig