Råvarer: Dollar og højere amerikanske renter presser guld
Foto: Scanpix
Markeder Af
Oliepriserne er kravlet en smule op hen over morgenen fredag, men ligger dog lidt under niveauet ved dansk børslukketid torsdag, da futuren på en tønde brent-olien på et tidspunkt blev handlet over 80 dollar.

Fredag morgen koster brent 79,54 dollar per tønde mod torsdagens toppunkt på 80,50 dollar og niveauet på 80,25 dollar ved dansk børslukketid.

Imens ligger prisen på den amerikanske referenceolie i 71,59 dollar mod 71,90 dollar torsdag kl. 17. I forhold til niveau senere torsdag aften er prisen dog steget med omkring 0,2 pct.

På det seneste har oliepriserne været understøttet af USA's genindførelse af sanktioner mod Iran, ligesom frivillige produktionsnedskæringer anført af medlemmer af Organisationen for Olieeksporterende Lande (Opec) har påvirket forholdet mellem udbud og efterspørgsel.

"Globale olielagre nærmer sig langsigtede gennemsnit, hvilket tyder på, at de koordinerede nedskæringer af Opec og lande udenfor har været succesfulde," siger olie- og gasanalytiker Jack Allardyce fra Cantor Fitzgerald ifølge Reuters.

Fredag morgen fortsætter guld ugens fald, der kan opgøres til over 2 pct. Fredag ligger prisen 0,1 pct. lavere i 1289,16 per ounce nær det laveste niveau i år.

Guldprisen er presset af en stærk udvikling for dollar og en stigning i renterne på de amerikanske statsobligationer.

Dollar kredser fredag om et fem måneders toppunkt mod en kurv af valutaer - takket være amerikanske statsrenter på det højeste niveau i syv år.

"Den tiårige amerikanske statsrenter understøtter dollar og lægger pres på metaller og guld," siger en Hongkong-baseret handler til Reuters og tilføjer, at stigende risikoappetit i markedet også giver et pres.

En stærk dollar gør guldet dyrere for investorer uden for dollarzoner, og en højere amerikansk rente lægger en dæmper på appetitten på at investere i ikke-rentebærende aktiver som guld.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 6871,50 dollar, hvilket er 0,1 pct. lavere end torsdag.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hvorfor tager Peter Sand en Mini MBA?

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Storinvestorer vil have Mærsk til at skifte kurs

Conte opgiver at danne regering i Italien

Købere af nybyggeri risikerer skattebombe

Ominto købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret

CIP-udbrydernes USA-sejr bringer kommende Ørsted-bud i fare

Netcompany-stiftere rotter sig sammen før notering

Det holder seniorstrategen øje med mandag

Politiet beder nysgerrige blive væk fra hedebrand

Kommentar: Hvorfor finder vi os i, at skønhedsindustrien taler grimt om vores hud?