Aktier: Energiselskaber trækker op i Tokyo
Foto: Scanpix
Markeder Af
En blandet, men overvejende positiv, udvikling præger fredag de asiatiske aktiemarkeder, hvor fokus er rettet mod det igangværende handelsforhandlinger mellem USA og Kina.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger marginalt højere med et plus på 0,1 pct.

Med til at dæmpe bekymringerne på markedet er forlydender om, at Kina har tilbudt USA en bred palet af investeringer og andre initiativer, der skal reducere det amerikanske handelsunderskud med Kina med omkring 200 mia. dollar om året.

Meldingerne kommer fra unavngivne kilder med kendskab til tilbuddet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tilbuddet er ifølge kilderne blevet leveret under forhandlinger mellem de to lande på et møde i Washington.

Formålet med mødet er at forhindre en ulmende handelskrig mellem de to lande, efter at USA har indført nye og omstridte toldsatser på importerede varer.

En af Reuters' kilder oplyser, at det kinesiske tilbud blandt andet vil komme den amerikanske flyproducent Boeing til gode.

I Tokyo er det især energiaktier, som trækker op, om end de ikke fylder så meget på det japanske aktiemarked.

Det skal ses i lyset af yderligere stigninger i oliepriserne. En tønde af den amerikanske referenceolie stiger fredag 0,2 pct. til 71,62 dollar.

Blandt energiaktierne stiger Cosmo Energy med 4,1 pct., og Fuji Oil stiger 2,6 pct.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,4 pct., og det bredere Topix-indeks ligger ligeledes med et plus på 0,4 pct.

Shanghai Composite stiger 0,3 pct., og CSI 300-indekset ligger 0,1 pct. højere. Hongkongs Hang Seng stiger 0,2 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,1 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks stiger 0,2 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,4 pct.

Sydneys ASX-indeks står til at slutte dagen med et minus på 0,2 pct.

Fredag morgen ligger de amerikanske futures omkring 0,2 pct. højere.

LÆS OGSÅ: Valuta: Dollar styrket til højeste niveau over for yen i fire måneder

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,4
Topix +0,4
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,2

Indeksværdi kl. 6.15.

/ritzau/FINANS





________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Storinvestorer vil have Mærsk til at skifte kurs

Conte opgiver at danne regering i Italien

Købere af nybyggeri risikerer skattebombe

Ominto købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret

CIP-udbrydernes USA-sejr bringer kommende Ørsted-bud i fare

Netcompany-stiftere rotter sig sammen før notering

Det holder seniorstrategen øje med mandag

Politiet beder nysgerrige blive væk fra hedebrand

Kommentar: Hvorfor finder vi os i, at skønhedsindustrien taler grimt om vores hud?