Penge Af
Nordea vil på sigt udfordre Danske Banks investeringsrobot, June, med en ny robotløsning kaldet Nora, men først vil banken få flere af sine egne kunder til at investere.

Det skriver Berlingske Business.

Nordeas nye investeringsrobot, Nora, er i gang med at blive tilpasset til det danske marked. Robotten skal være med til at sikre, at Nordea kan vinde kunder, der gerne vil investere.

- Der vil med stor sandsynlighed være kunder, som vil vælge denne løsning frem for den traditionelle aktive forvaltning. Men vi tror på, at det her taler til nye kundegrupper, så derfor er vi ikke udpræget bekymrede for at kannibalisere af vores eksisterende forretning. Det handler mere om at sikre, at vi har de rigtige tilbud til alle vores kunder, siger Anne Buchardt, der er chef for opsparing og pension hos Nordea Danmark, til Berlingske.

Nora er netop officielt blevet lanceret på det svenske marked, og indtil videre viser tallene, at investeringsløsningen i høj grad bliver brugt af de yngre og kvindelige kunder, hvis man sammenligner med, hvad der typisk ses på det danske marked.

Den gennemsnitlige investor, der bruger løsningen Nora, er 36 år, og det er kunderne under 50, der står for 76 pct. af investeringerne på nuværende tidspunkt. Herhjemme er det investorer over 60 år, der sidder på 61 pct. af beholdningen af aktier.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen hos Forbrugerrådet Tænk roser robotløsningerne for at give adgang til de mindre investorer med færre midler til at investere for.

Det forventes, at Nora går i luften på det danske marked i slutningen af dette kvartal.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank vinder kunder trods hvidvasksag: "Der er intet i de her tal, der tyder på, at kunderne vender banken ryggen"

USA: Storbanker og industri trak i plus på dag uden sabelraslen fra handelskrig

Analyse: Danske Banks investorer står klar med det store bat

Trump skaber ny forvirring om russisk valgindblanding

Trump afviser at Rusland vil blande sig i valg

Ny TDC-melding: 50.000 kunder hentes hos konkurrent inden oktober

Danske Bank-boss om politianmeldelse: "Det tager vi til efterretning"

Strejke rammer op mod 100.000 Ryanair-passagerer

Kursklø til Danske Bank: 16 mia kr høvlet af markedsværdien