Markeder Af
Det tegner til en dag med en let stigende rente, da investorerne langsomt bliver mere villige til at tage risiko og søge mod aktiemarkederne, i takt med at regnskabssæsonen for alvor kommer op at køre.

Investorerne kan være på vej tilbage til aktiemarkedet og dermed slippe de mere sikre obligationspapirer, da liden nu sættes til regnskabsaktuelle selskaber i både ind- og udland.

Mandag endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 2 basispoint højere i 0,54 pct. Siden de danske handlere er gået hjem, har renten på den amerikanske T-bond stort set ikke bevæget sig fra 2,83 pct., hvilket også er niveauet tirsdag morgen på markedet i Tokyo.

Det var blandt andet nyheden om, at præsident Donald Trump vil nominere økonomen Richard Clarida som viceformand i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der fik rentekurven til at flade ud, skriver Reuters. Clarida vurderes at være en såkaldt "rentehøg", og det kan få centralbanken til at hælde endnu mere mod rentestigninger end tidligere.

Tirsdag formiddag kommer der en række tyske ZEW-indeks for april, som følges op af den amerikanske byggerapport samt industriproduktion for marts.

"Det vigtigste europæiske nøgletal er uden tvivl ZEW-indekset. Humøret blandt tyske analytikere faldt i marts til det laveste niveau i halvandet år. På den måde er ZEW-indekset et i rækken af indikatorer, der nu indikerer, at væksten i tysk økonomi kan have toppet," skriver Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar til dagens udvikling.

Ifølge Bloomberg News ventes ZEW-forventningsindekset at falde til minus 1 fra 5,1 i marts. Og makroanalytikeren påpeger, at hvis faldet større, kan det svække euroen og presse de europæiske renter ned.

Tirsdag eftermiddag er scenen så sat for de amerikanske nøgletal - samt en række taler fra chefer fra den amerikanske centralbank.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Antallet af solgte ejerlejligheder dykker med knap 20 pct

Brøndby-aktie stiger 20 pct. efter fodboldsejr

Marienlyst i Helsingør: Havudsigt og lange udsigter til maden, som imidlertid smagte rigtig godt.

Aktier: Mærsk fører an i svagt stigende indeks

Presset Arla-boss skal spare 3 milliarder i største sparerunde nogensinde - intet er fredet

Vild stigning til Brøndby-aktien efter gårsdagens sejr - C25 åbner fladt

Det skriver medierne: 52 pct. af landets virksomheder har ingen kvinder i bestyrelsen

Weekenden byder på keramiske kunstværker, boblevafler og loppemarkeder

Storinvestorer tror aktiefest varer indtil 2019