Penge Af
Der var generelt en positiv stemning på de europæiske aktiemarkeder fredag, hvor ugens aktuelle temaer - handelskonflikten mellem Kina og USA og Syrien-konflikten - dog fortsat lurede lige under overfladen.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 endte 0,1 pct. højere. De tre store indeks i Paris, Frankfurt og London endte med små stigninger på 0,1-0,2 pct.

I toppen af Stoxx 600 lå blandt andre det britiske softwareselskab Micro Focus International. Selskabet har fået hedgefonden Elliot om bord som aktionær. Hedgefonden vil arbejde for ændringer i det britiske selskab, oplyses det. Micro Focus steg 2,9 pct.

I bunden af Stoxx 600 endte to britiske selskaber - softwareselskabet Sage Group og ejendomsselskabet Hammerson - der begge faldt små 10 pct.

Hammerson faldt 9,6 pct., efter at franske Klépierre har opgivet forsøget på at fusionere de to selskaber og skabe Europas største ejendomsselskab. Med den nu manglende interesse fra Klépierre har Hammerson mulighed for at forfølge et opkøb af konkurrenten Intu Properties, der i øvrigt fredag steg 4,3 pct. og dermed mest i Stoxx 600.

Sage Group oplevede det største endagsfald i næsten et kvart århundrede, efter at selskabet overraskende udsendte en profit warning om, at selskabet ikke når sine forventninger i år.

"Væksten i første halvdel af i år er lavere end vores forventninger," udtaler chefen for selskabet, Stephen Kelly. Aktien var helt nede med 20 pct. i formiddagens handel, men lukkede med et fald på 8,6 pct.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Antallet af solgte ejerlejligheder dykker med knap 20 pct

Brøndby-aktie stiger 20 pct. efter fodboldsejr

Marienlyst i Helsingør: Havudsigt og lange udsigter til maden, som imidlertid smagte rigtig godt.

Aktier: Mærsk fører an i svagt stigende indeks

Presset Arla-boss skal spare 3 milliarder i største sparerunde nogensinde - intet er fredet

Vild stigning til Brøndby-aktien efter gårsdagens sejr - C25 åbner fladt

Det skriver medierne: 52 pct. af landets virksomheder har ingen kvinder i bestyrelsen

Weekenden byder på keramiske kunstværker, boblevafler og loppemarkeder

Storinvestorer tror aktiefest varer indtil 2019