Penge Af
Der herskede fredag en positiv stemning på aktiemarkedet indtil den sidste times handel. Handelsdagen var ud over den positive tendens det meste af kendetegnet ved en udbredt mangel på selskabsspecifikke nyheder.

FLSmidth, Ørsted og Pandora endte i toppen, og ingen af de tre kom med selskabsnyt.

FLSmidth steg 2,0 pct. til 371,70 kr., Ørsted fulgte trop med en stigning på 1,6 pct. til 392,80 kr., mens Pandroa steg 1,5 pct. til 688 kr.

"Markedet havde en positiv undertone fredag. Den mulige handelskrig, der var temaet i sidste uge, og Syrien-optrapningen, der har været i fokus, trådte i baggrunden fredag," konstaterer chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink over for Ritzau Finans.

Han fremhæver, at det ikke virker som om, at investorerne på dårlige dage står i kø for at komme ud af aktiemarkedet.

"Alternativerne til aktier er stadig ikke til stede," fremhæver han.

På de bedre dage er der købere i markedet.

Endvidere mener han også, at forventningerne til den forestående regnskabssæson er høje og generelt vil blive indfriet. Det er også en faktor, der svinger taktstokken over markedet i denne tid.

C25 endte fredag 0,2 pct. labere i 1102,94. Sidste fredag lukkede indekset i 1109,58.

Vestas i fin form

Vestas steg 0,7 pct. til 415,30 kr.

Sammenlignet med de nærmeste konkurrenter ser vindmølleproducenten Vestas mest attraktiv ud, og derfor har finanshuset Value Investment Principals valgt at indlede dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 565 kr.

Dermed lægger finanshuset sig i det kor af finanshuse, som har et positivt syn på den danske vindmølleaktie. Således anbefaler 18 ud af de 24 finanshuse, der følger selskabet ifølge Bloomberg, således "køb", mens fire anbefaler "hold", og blot to anbefaler "sælg".

Det britiske finanshus Redburn har også indledt dækning af det danske vindmølleselskab Vestas. Anbefalingen af aktien er "neutral".

A.P. Møller-Mærsk i bund

Mærsk-aktierne var agterlanterne i C25 med et fald på 2 pct. til 9170 kr. for B-aktierne. Tilsyneladende vejer rater og dårlige handelstal fra Kina tungere end den mildere retorik om handelskrig og Syrien-konflikt.

Der var analysenyt til Danske Bank. Italienske Mediobanca løftede kursmålet for Danske Bank til 275 kr. fra 263 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes. Danske Bank, der kommer med regnskab for første kvartal 26. april, endte 0,2 pct. lavere i 220,90 kr.

Rederiet DFDS kan samtidig glæde sig over flere opjusterede kursmål, efter torsdagens nyhed om at det har købt det tyrkiske selskab U.N. Ro-Ro for 7,1 mia. kr. Nordea, Handelsbanken og Carnegie har justeret deres regneark i opadgående retning på selskabet.

Torsdag steg DFDS 7 pct. til 370 kr., og fredag fortsatte aktien op med 1,9 pct. til 377 kr.

Kursrevanche til Matas

Efter at aktien i kosmetikkæden Matas er faldet gennem længere tid, vendte tendensen fredag. Matas-aktien steg 6,3 pct. til 68,60 kr.Indtil torsdag var Matas faldet 36 pct. gennem de seneste 12 måneder og 12 pct. i år.

Ifølge Tue Østergaard, aktiechef i ABG Sundal Collier, er det fredag udenlandske investorer, der køber op i aktien, skriver Bloomberg News.

Flere aktier blev fredag handlet uden udbytte, hvilket gav tekniske kursfald.

Gyldendal udbetaler 20 kr., men blev ikke handlet fredag. Schouw & Co. blev handlet uden ret til et udbytte på 13 kr. Aktien faldt 18x kr., eller 2,9 pct., til 593,50 kr., og Topdanmark udbetalte 19 kr. Aktien faldt 12,40 kr., eller 4,3 pct., til 278 kr.


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analytikere: Denne aktie har potentiale til at stige mellem 60-130 pct

Ny Topdanmark-boss: Sådan vil jeg skabe flere aktiestigninger

Av: Store kursdyk på boliglån, lige før vinduet lukker

Rigmand sagde nej til bankerne: "Jeg var blevet klædt helt af"

Analyse: Topdanmark til vejrs efter regnskab - investorerne er fartblinde

Legetøjsgigant med blodrøde tal efter storkundes kollaps

Topdanmark løfter forventninger med 100 mio trods minus på investeringer

Thorborgs milliardsalg af livsværket L'easy vakler

Aktieanalysechef: De danske aktier vil stige med over 10 pct. - her er vinderne