USA: Trumps fyring af Tillerson og blokade af milliardhandel giver rystelser på Wall Street
Rex Tillerson (tv) og Donald Trump (th).
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter en dag, hvor den amerikanske præsident Donald Trump har fyret udenrigsminister Rex Tillerson og ifølge Reuters har valgt at blokere en kæmpe it-handel, er der fald over hele linjen på de ledende indeks. 

S&P 500-indekset falder med 0,64 pct., mens Dow Jones-indekset er nede med 0,68 pct. og Nasdaq-indekset lukker 1,02 pct. lavere. 

Fyring kan skabe bekymring

Allerede tirsdag aften giver Rex Tillerson udenrigsministerstafetten videre til viceudenrigsminister John Sullivan, indtil Kongressen godkender en ny udenrigsminister. Hans embedsperiode slutter dog først ved udgangen af marts. 

Rex Tillerson, der har været topchef i olieselskabet Exxon Mobil, har flere gange været uenig med Trump. Nu bliver han erstattet af CIA-direktør Mike Pompeo. 

"Selvom han har været tilstede, men i et andet embede, kan investorerne være bekymrede for, hvad han vil gøre. Vil den nye udenrigsminister være mere i tråd med Trump? Være mere protektionistisk?" siger Mark Bailey, researchchef hos FBB Capital Partners, til Bloomberg. 

Blokering sender aktier ned

En anden stor nyhed tirsdag er blokeringen af en af de største virksomhedshandler nogensinde i it-sektoren mellem Singapore-baserede Broadcom og amerikanske Qualcomm.

Ifølge Reuters er Donald Trump bekymret for, at en sammenlægning af de to selskaber kan ende med, at Kina overtager den globale førertrøje inden for mobilkommunikation. 

For nylig hævede Broadcom sit købstilbud til over 120 mia. dollar svarende til over 726 mia. kr., men handlen risikerer altså nu at falde sammen. 

Qualcomm-aktien falder med 4,95 pct. 

Inflationstal og forbrugerpriser

Derudover har tirsdagen også budt på en række nøgletal fra USA.

Især var opmærksomheden rettet mod inflationstallene, efter arbejdsmarkedsrapporten i sidste uge viste en enorm jobskabelse i februar, men en mere begrænset lønvækst. Det fik investorerne til at handle aktierne op i forventning om, at inflationspresset måske var en anelse mildere.

Ifølge Ritzau steg kerneinflationen – der fraregner fødevarer- og energipriserne – 1,8 pct. sammenlignet med året forinden. Ser vi på forbrugerpriserne på årsbasis, så steg de akkurat som ventet 2,2 pct.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder meget øje med kerneforbrugerpriserne i forhold til bankens pengepolitik.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Biotekkomet stiger 40 pct efter gennembrud i kamp mod dødelig muskelsygdom

Har Danmark verdens bedste restaurant? Det bliver afgjort i aften

Kineserne svarer igen på amerikansk toldmur: "Trump ved, at han er oppe mod en formidabel modstander"

Aktier: Mærsk og DSV blev trukket ned af ulmende handelskrig

Her er Mette Bocks ultimatum til de røde partier: Tag imod det eller forlad medieforhandlingerne

Nets køber polsk e-betalingsselskab for 550 mio kr

Jyske Bank sender ny investor-robot i kamp mod Danske Banks June - og bliver en tand dyrere

Investeringsstrateg: Vores kærlighed til bankaktier er vokset

Unge sætter pengene i mursten: Tre grunde til de gør, som de gør