Aktier: Jyske Bank i C25-top efter købstilbud på Nordjyske
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Penge Af
Det danske aktiemarked endte lidt i rødt tirsdag efter en dag i grønt indtil klokken 15. Særligt Jyske Bank skilte sig ud i C25-indekset, efter at banken lagde et frivilligt købstilbud på Nordjyske Bank.

Eliteindekset, C25, endte 0,7 pct. lavere i 1133,2 med Jyske Bank i toppen med en stigning på 1,9 pct. til 390,8 kr. C25-indekset lå ellers med en stigning størstedelen af dagen, og det var som følge af en positiv tendens, der var på markederne i Europa.

Blandt andet en udskiftning på udenrigsministerposten i USA var med til at vende rundt på markedet i Danmark.

Det vurderer Anne Sophie Riis, der er børsmægler i ABG Sundal Collier.

"Inflationstallene sendte markedet en spids op. Men det vendte, efter at Trump meldte ud, at Rex Tillerson trådte tilbage som udenrigsminister," siger Anne Sophie Riis.

De europæiske markeder lå også i rødt ved dansk lukketid.

Banker steg efter købstilbud

Jyske Bank bød 170 kr. per aktie i Nordjyske Bank, hvilket vil give aktionærerne en præmie på 43 pct. sammenlignet med mandagens lukkekurs. Silkeborg-banken ejer i forvejen 38,47 pct. af Nordjyske Bank, som blev købt i 2015 til 115 kr. per aktie.

Aktierne i de to banker tog et hop i vejret. Nordjyske Bank-aktien strøg markant op og endte med en stigning på 39,5 pct. i 166 kr. Aktien i Silkeborg-banken steg også, men mere moderat end Nordjyske Bank.

Hvis købstilbuddet bliver accepteret af aktionærerne, kan det vise sig som en god forretning, vurderer Mikkel Emil Jensen, der er analytiker i Sydbank.

"Det vil særligt styrke deres bankforretning henvendt til private, og det vil være muligt at hente nogle synergier. Så jeg tror bestemt, at det også vil løfte værdien af Jyske," siger Mikkel Emil Jensen til Ritzau Finans.

Bavarian endte igen med fald

Biotekselskabet Bavarian Nordic hentede ved middagstid lidt af det selskabet tabte på børsen mandag, efter investorerne reagerede på skuffende forventninger til 2018 i forbindelse med regnskabet mandag. Det blev vendt senere på dagen, aktien endte med et fald på 1,1 pct. i 216,5 kr., efter at den blev sendt omkring 12 pct. ned mandag.

Bavarian-aktien steg ved middagstid tirsdag med 1,7 pct.

FLSmidth lå omkring bunden af C25 hele dagen. Morgan Stanley sænkede anbefalingen for aktien i ingeniørkoncernen FLSmidth til "ligevægt" fra "overvægt".

Kursmålet blev omvendt løftet en smule til 407 kr. fra 402 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News. FLSmidth aktien endte dagen med et fald på 2,1 pct. i 408 kr.

Roblon straffet for regnskab

Uden for C25 kom Roblon med første kvartals regnskab. Selskabet løftede resultaterne, efter at Roblon har købt en virksomhed i USA. Overskuddet voksede til 9 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. samme periode sidste år. Forventningerne blev fastholdt.

Aktien i selskabet blev sendt ned og endte med et fald på 2,9 pct. i 337 kr.

Lån og Spar Bank faldt 2,1 pct. til 470 kr., og faldet kommer som reaktion på, at retten til et udbytte på 10 kr. fragår aktien tirsdag. Dermed er det meget naturligt, at der er tilbagegang at spore.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topfolk i ædelstensfirma rejser 900 mio i nyt selskab

Zuckerberg efter skandale: "Det var en fejltagelse, og det er jeg ked af"

Det holder aktieanalytikeren øje med onsdag

Mærsk gør comeback på opblødt handelskonflikt: Brøndby får massive tæsk

Analyse: Udenlandske nerver - Ny italiensk regering vil indføre sin egen valuta

Virksomheder gør klar til Amazons indtog: "Det er lige før vi glæder os til, at det kommer"

SAS-formand: Vi er til salg hver eneste dag

Dansk børsbaby styrtdykker med 14 pct - Nu er en tredjedel af markedsværdien forsvundet

Blødere toner i handelskonflikt sender amerikanske aktier frem