Topchef i medikofirma købte aktier for 3,9 mio kr - nu sælger han for over 50 mio kr
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Topchefen i medikovirksomheden Ambu, Lars Marcher, har onsdag hentet en gedigen milliongevinst ved at udnytte optioner og sælge aktier.

Topchefen blev i begyndelsen af 2013 tildelt 446.461 optioner i Ambu, som han nu har haft mulighed for at tegne til en pris på 8,64 kr. per aktie.

Efterfølgende har Lars Marcher solgt aktierne til gennemsnitligt 115,40 kr., hvilket giver en samlet salgspris på 51,5 mio. kr.

Til sammenligning er aktierne købt for 3,9 mio. kr., og dermed har Ambu-topchefen hentet en gevinst på 47,6 mio. kr.

Årsløn på 12 mio kr

Ifølge Ambus årsregnskab tjener Lars Marcher i alt 12 mio. kr. om året inkl. pension og bonusser. Der er altså tale om mere end en firdobling af årslønnen, som han udbetaler til sig selv på en enkelt dag. 

Lars Marcher har været øverstkommanderende i Ambu siden 2008, og har tidligere haft ledende stillinger i Memory Card Technology, ØK og Apple Computer. 

For to dage siden nød finansdirektøren i Ambu Michael Højgaard også godt at aktieoptionsprogrammet i virksomheden, hvis aktie er mangedoblet de seneste par år. 

Han tjente 10 mio. kr. ved salget mandag i denne uge. 

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Hvis hun formår at føre et effektivt tilsyn, så skal hun have en pris"

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Dansk milliardfirma har scoret vigtig ordre: Leverer græstæppet til VM i Rusland

Amerikansk skokæmpe funklede i et halvsløjt aktiemarked

Tidligere B&O-topchef forlader sky brødres livsværk

Tryg advarer mod GDPR-phishing-mails: "Hvis jeg var kriminel, ville jeg i den grad forsøge at udnytte den her mulighed"

Ny svensk el-bil til 110.000 kr. går som varmt brød - men kan de levere varen?

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Fiat Chrysler tilbagekalder næsten 5 millioner biler