Topchef i medikofirma købte aktier for 3,9 mio kr - nu sælger han for over 50 mio kr
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Topchefen i medikovirksomheden Ambu, Lars Marcher, har onsdag hentet en gedigen milliongevinst ved at udnytte optioner og sælge aktier.

Topchefen blev i begyndelsen af 2013 tildelt 446.461 optioner i Ambu, som han nu har haft mulighed for at tegne til en pris på 8,64 kr. per aktie.

Efterfølgende har Lars Marcher solgt aktierne til gennemsnitligt 115,40 kr., hvilket giver en samlet salgspris på 51,5 mio. kr.

Til sammenligning er aktierne købt for 3,9 mio. kr., og dermed har Ambu-topchefen hentet en gevinst på 47,6 mio. kr.

Årsløn på 12 mio kr

Ifølge Ambus årsregnskab tjener Lars Marcher i alt 12 mio. kr. om året inkl. pension og bonusser. Der er altså tale om mere end en firdobling af årslønnen, som han udbetaler til sig selv på en enkelt dag. 

Lars Marcher har været øverstkommanderende i Ambu siden 2008, og har tidligere haft ledende stillinger i Memory Card Technology, ØK og Apple Computer. 

For to dage siden nød finansdirektøren i Ambu Michael Højgaard også godt at aktieoptionsprogrammet i virksomheden, hvis aktie er mangedoblet de seneste par år. 

Han tjente 10 mio. kr. ved salget mandag i denne uge. 

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Zuckerbergs forsømte forår (som gør alle med en mediekonto nervøs)

Buffett advarer: Priserne er blevet for høje

Dansk EQT-boss efter ny kapital: "Det gør os stolte, at vi nyder den tillid fra danske investorer"

Kommunernes topforhandler tror fortsat på aftale med ansatte

SUV-test: VW T-Roc møder solid Subaru og overraskende Opel

Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Det kan betyde liv eller død for din virksomhed: Her er de 30 bedste prismodeller