Penge Af
Onsdag middag afventer investorerne inflationstal for januar fra USA. Og mens de holder vejret, ligger renten på den ledende tiårige statsobligation herhjemme også i ro i 0,79 pct., hvilket er 1 basispoint lavere end tirsdagens lukkeniveau.

Fra morgenstunden var renten yderligere 1 basispoint lavere i 0,78 pct. Det blev der dog rettet op på igen, efter at der kom både BNP- og industriproduktionstal fra eurozonen.

Vækstopgørelsen viste en ventet stigning på 0,6 pct. i bruttonationalproduktet i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal.

Til gengæld var der lidt mere gang i maskinerne i industrien end ventet, idet produktionen steg med 0,4 pct. mod de ventede 0,1 pct. i december sammenlignet med november.

Dermed har renten fulgt udviklingen på obligationsmarkedet i Tyskland, der også viste en lille rentestigning efter nøgletallene fra eurozonen.

FORBRUGERPRISERNE I USA FÅR BETYDNING

Dagens hovedfokus er på forbrugerpriserne for januar fra USA, der kommer klokken 14.30.

Forventningen til forbrugerpriserne er ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at inflationen vil ende på 1,9 pct. i januar, hvor den i december var 2,1 pct. På månedsbasis ventes stigningen i forbrugerpriserne at være 0,3 pct. mod 0,1 pct. i december.

Kerneinflationen, der fraregner fødevarer og energi, ventes at falde til 1,7 pct. i januar fra 1,8 pct. i december. På månedsbasis ventes prisstigningerne at ende på 0,2 pct.

Bliver prisstigningerne større end ventet, hvilket der ifølge chefstrateg i Nordea Philip Jagd er risiko for, vil det få effekt på blandt andet renterne i form af stigninger.

- Risikoen er naturligvis, hvis tallet kommer ud højere end ventet. Det kan genstarte frygten for rentestigninger og presse aktierne, vurderer han.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes at hæve sin ledende rente tre gange i år, men øget inflation kan øge forventningen om - eller skabe frygt for - flere renteforhøjelser.

Udover forbrugerpriserne kommer der også tal fra det amerikanske detailsalg og forretningslagrene. Detailsalget er estimeret til at stige med 0,2 pct. i januar sammenlignet med december, mens forretningslagrene ses løftet med 0,3 pct. i december mod en fremgang på 0,4 pct. i november.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Hvis hun formår at føre et effektivt tilsyn, så skal hun have en pris"

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Dansk milliardfirma har scoret vigtig ordre: Leverer græstæppet til VM i Rusland

Amerikansk skokæmpe funklede i et halvsløjt aktiemarked

Tidligere B&O-topchef forlader sky brødres livsværk

Tryg advarer mod GDPR-phishing-mails: "Hvis jeg var kriminel, ville jeg i den grad forsøge at udnytte den her mulighed"

Ny svensk el-bil til 110.000 kr. går som varmt brød - men kan de levere varen?

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Fiat Chrysler tilbagekalder næsten 5 millioner biler