Penge Af
Der er udsigt til en rød åbning af det amerikanske aktiemarked tirsdag, efter at mandagen bød på pæne stigninger til de ledende indeks for anden handelsdag på stribe.

Den store volatilitet på det amerikanske marked over den seneste halvanden uge, der blandt andet har givet store dyk ind i mellem, har ikke fået investorerne til i stedet at købe obligationer.

Tværtimod er der også blevet solgt ud af de mere sikre investeringsalternativer, hvilket har givet højere renter, og det lægger stadig en dæmper på optimismen på aktiemarkedet, hvor der frygtes pludselige stigninger i inflationen og flere stramninger end ventet fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Og selv om aktierne igen steg mandag, fortsatte de amerikanske renter lidt op, hvilket har forskudt balancen i markedet.

- Mens aktierne får sig et pusterum, er der ikke noget hop til obligationerne overhovedet, skrev Peter Boockvar, der er investeringsdirektør hos Advisory Group, ifølge CNN Money i en analyse mandag.

Futures indikerer omtrent halvanden time før åbningen af det amerikanske marked en negativ start på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct. for de tre toneangivende indeks i USA, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones.

PEPSICO BELØNNES FOR REGNSKAB

På regnskabssiden er det efterhånden mest de mindre selskaber, der præsenterer tal for fjerde kvartal.

Dog har også sodavandsselskabet Pepsico afleveret tal for den periode, og de viste en lille positiv overraskelse på bundlinjen, mens forventningerne til 2018 ikke helt kunne følge med analytikernes forventninger.

I fjerde kvartal leverede Pepsico en justeret indtjening per aktie på 1,31 dollar mod ventet 1,30 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig løfter selskabet sit udbytte til 3,71 dollar per aktie, mens der også annonceres et aktietilbagekøbsprogram på 15 mia. dollar.

For 2018 venter Pepsico en justeret indtjening per aktie på 5,70 dollar, hvilket er lidt under analytikernes forhåndsforventninger på 5,78 dollar.

Investorerne synes dog at tage godt i mod resultaterne og forslaget om udlodning, og Pepsico-aktien stiger med 0,1 pct. til 112,00 dollar i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardfirma ribbes for ansatte i fynsk nabokrig

Gentofte risikerer kæmpe milliontab: "Det har taget grotesk overhånd og nærmer sig en konfiskation af vores penge"

USA: Rygter om nye hovedtelefoner sender Apple-aktien op

Dansk it-komet sigter mod børsen i juni

Analyse: Hvis nogen kan sælge aktier i Danmark, så er det Jan van de Winkel

Tidligere pensionsboss tager Heidebys plads i kapitalfond

Antydning om aftalt spil fik Johan Schlüter op i det røde felt

Jysk bankboss efter konkurs: "Det er ærgerligt at skulle være den, der lukker og slukker"

Ekspert: Alle taber på bankkonkurs - men god løsning