Aktier: Brede stigninger i Asien bortset fra i Japan
Foto: Scanpix
Markeder Af
De positive vinde fra Wall Street er fortsat videre over til den asiatiske handel tirsdag, hvor der ligeledes er plusser over en bred kam - dog ikke i Japan, hvor investorerne er retur fra forlænget weekend.

MSCI's brede aktieindeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan stiger med 1,2 pct. Samtidig falder det japanske Nikkei 225-indeks med 0,1 pct., efter at det japanske marked mandag var lukket på grund af helligdag.

Trods den matte stemning i Japan henter de asiatiske aktier generelt lidt af det tabte fra den seneste tid, der har været præget af stor volatilitet og fald på de globale børser. Flere markedsiagttagere har imidlertid peget på, at usikkerheden blot har været udtryk for en mindre korrektion efter længere tids stigninger.

"Den seneste tekniske korrektion på baggrund af inflationsudviklingen er en mulighed for at akkumulere, hvis altså den amerikanske centralbank (Federal Reserve, red.) ikke skræmmer renterne i markedet," siger Kay Van-Petersen, makrostrateg hos Saxo Capital Markets, ifølge Bloomberg News.

Blandt nogle af de mest stigende aktier i Asien finder man tirsdag eksempelvis investerings- og teknologiselskabet Tencent Holding, som uden specifikt selskabsnyt løfter sig 3,1 pct. Også elektronikgiganten Samsung er med fremme i forreste felt med en stigning på 4,2 pct.

I Kina kan Shanghai Composite-indekset notere sig en stigning på 1,5 pct., mens CSI 300-indekset går op med 1,8 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks løfter sig 1,6 pct.

Blandt de øvrige markeder stiger Taiwans Taiex-indeks med 0,5 pct., Sydkoreas Kospi-indeks ligger 0,8 pct. højere, Singapores Strait Times-indeks stiger 1,2 pct., mens Sydneys ASX-indeks ryger op med 0,6 pct.

LÆS OGSÅ: Valuta: Aktiestigninger tager toppen af dollar-styrkelsen

LÆS OGSÅ: Råvarer: Investorer ser frem mod tal for olielagre




Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix -0,5
Hongkongs Hang Seng +1,6
China Shanghai Composite +1,5
China CSI 300 +1,8
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi +0,8
Indiens BSE Sensex +0,9
Singapores STI +1,2
Sydney ASX 200 +0,6
Indeksværdi kl. 6.30.

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardfirma ribbes for ansatte i fynsk nabokrig

Gentofte risikerer kæmpe milliontab: "Det har taget grotesk overhånd og nærmer sig en konfiskation af vores penge"

USA: Rygter om nye hovedtelefoner sender Apple-aktien op

Dansk it-komet sigter mod børsen i juni

Analyse: Hvis nogen kan sælge aktier i Danmark, så er det Jan van de Winkel

Tidligere pensionsboss tager Heidebys plads i kapitalfond

Antydning om aftalt spil fik Johan Schlüter op i det røde felt

Jysk bankboss efter konkurs: "Det er ærgerligt at skulle være den, der lukker og slukker"

Ekspert: Alle taber på bankkonkurs - men god løsning