Valuta: Aktiestigninger tager toppen af dollar-styrkelsen
Foto: Scanpix
Markeder Af
Dollar ligger let underdrejet tirsdag morgen, hvor aktiemarkederne fortsætter med at stige oven på sidste uges bratte fald, der gik hånd i hånd med en styrkelse af dollaren.

Mange amerikanske investorer trak midler således hjem til USA under uroen i sidste uge, og euro svækkedes derfor til lige over 1,22 dollar fra omkring 1,2450 dollar. Trafikken er nu vendt.

Euro ligger ved 6.15-tiden let styrket i 1,2300 dollar mod 1,2277 dollar mandag eftermiddag ved 17-tiden. Også yen styrkes lidt over for den amerikanske valuta, der ligger i 108,36 yen mod 108,55 yen mandag.

På trods af stabiliseringen er mange markedsdeltagerne dog ikke overbeviste om, at det værste er overstået, skriver Reuters. I stedet ses der frem mod onsdagens inflationstal fra USA.

Overraskende stærke lønstigninger i januar har således skabt frygt for tiltagende inflation og stigende renter og fået skyld for aktiemarkedernes nedtur, der er faldet sammen med, at USA's centralbankdirektør, Jerome Powell har overtaget roret fra Janet Yellen.

"Jeg tror, at markederne vil være rystede indtil Powells (USA's nye centralbankdirektør, red.) tale i kongressen den 28. februar. Markederne vil forsøge at teste ham, indtil de hører mere til, hvordan han tænker," siger en handler fra en amerikansk bank til Reuters./ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardfirma ribbes for ansatte i fynsk nabokrig

Gentofte risikerer kæmpe milliontab: "Det har taget grotesk overhånd og nærmer sig en konfiskation af vores penge"

USA: Rygter om nye hovedtelefoner sender Apple-aktien op

Dansk it-komet sigter mod børsen i juni

Analyse: Hvis nogen kan sælge aktier i Danmark, så er det Jan van de Winkel

Tidligere pensionsboss tager Heidebys plads i kapitalfond

Antydning om aftalt spil fik Johan Schlüter op i det røde felt

Jysk bankboss efter konkurs: "Det er ærgerligt at skulle være den, der lukker og slukker"

Ekspert: Alle taber på bankkonkurs - men god løsning