Penge Af
Den amerikanske aktiehandel starter mandag ud i positivt territorium, og derved fortsætter de takter, som gjorde sig gældende op til weekenden.

Efter kort tids handel stiger de tre ledende aktieindeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - mellem 0,9 og 1,1 pct., efter at de selvsamme indeks fredag sluttede mellem 1,4 og 1,5 pct. højere. Op til mandagens åbning havde futureshandlen indikeret indeksstigninger i niveauet 1,1 til 1,2 pct.

På det seneste har der været store udsving i de amerikanske aktieindeks, eksempelvis lukkede S&P 500 torsdag 3,8 pct. Det har ifølge flere markedsiagttagere hængt sammen med en korrektion i markedet oven på længere tids pæne stigninger. De fleste har også ment, at der blot har været tale om en lille korrektion og ikke nogen egentlig krise eller lignende.

"Det har været meget svært at købe på bunden de seneste dage, da ethvert forsøg er blevet ødelagt af nye markedsbevægelser, så investorerne vil håbe på, at der er en reel købsmulighed," siger Rebecca O'Keeffe, der er investeringsansvarlig hos Interactive Investor, ifølge Marketwatch.

Blandt selskaberne i mandagens amerikanske aktiehandel er der fokus på e-handelsgiganten Alibaba, der har indgået en licensaftale med underholdningskoncernen Walt Disney. Den handler om, at Alibaba i fremtiden må vise Disney-serier på sin egen streaming-platform.

Mens Alibaba starter med at stige 1,5 pct. til 179,30 dollar, så går Disney op med 1,1 pct. til 104,17 dollar. Det sker sammen med nyheden om, at underholdningskoncernen hæver sine billetpriser i sine temaparker med flere pct. Blandt andet hæves billetprisen for at komme ind i Disneyland Resort i Californien med lige knap 9 pct.

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardfirma ribbes for ansatte i fynsk nabokrig

Gentofte risikerer kæmpe milliontab: "Det har taget grotesk overhånd og nærmer sig en konfiskation af vores penge"

USA: Rygter om nye hovedtelefoner sender Apple-aktien op

Dansk it-komet sigter mod børsen i juni

Analyse: Hvis nogen kan sælge aktier i Danmark, så er det Jan van de Winkel

Tidligere pensionsboss tager Heidebys plads i kapitalfond

Antydning om aftalt spil fik Johan Schlüter op i det røde felt

Jysk bankboss efter konkurs: "Det er ærgerligt at skulle være den, der lukker og slukker"

Ekspert: Alle taber på bankkonkurs - men god løsning