Bookmakere trak britisk indeks ned på grøn dag
Skilt uden for en William Hill forretning i Storbritannien
Foto: Scanpix/Neill Hall
Penge Af
Ganske som tilfældet var det i Danmark, endte de europæiske aktier generelt med en lille fremgang mandag.

Dermed blev der bygget videre på gode takter i USA fredag eftermiddag og aften dansk tid, mens investorerne ikke syntes at lade sig påvirke synderligt af de strandede amerikanske budgetforhandlinger, der har lukket dele af statsapparatet i USA.

Det brede Stoxx 600-indeks steg med 0,3 pct., mens DAX-indekset i Frankfurt gik frem med 0,2 pct., og CAC 40 i Paris steg med 0,3 pct. I London gik FTSE 100-indekset i mod strømmen og faldt med 0,2 pct.

Med til at trække det ledende britiske indeks ned var de to britiske bookmaker-selskaber William Hill og Ladbrokes, der fik tørre tæsk i mandagens handel på baggrund af en melding om, at den britiske regering overvejer at sænke loftet for indsatser på visse betting-terminaler til maksimalt 2 pund, hvilket kan lægge en dæmper på indtjeningen.

William Hill faldt med 11,6 pct. til 297,20 pence, mens Ladbrokes bakkede med 7,9 pct. til 168 pence.

I den modsatte ende af skalaen var det også et britisk selskab, der stak ud. Her steg online-supermarkedskæden Ocado Group nemlig 27,5 pct. til 526,60 pence.

Ocado, der driver supermarked online med levering til kunderne direkte fra selskabets lagre, har udlicenseret sin teknologi til canadiske Sobeys. Det giver Ocado et ikke offentliggjort beløb i forhåndsbetaling, fremgik det af en meddelelse mandag.

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardfirma ribbes for ansatte i fynsk nabokrig

Gentofte risikerer kæmpe milliontab: "Det har taget grotesk overhånd og nærmer sig en konfiskation af vores penge"

USA: Rygter om nye hovedtelefoner sender Apple-aktien op

Dansk it-komet sigter mod børsen i juni

Analyse: Hvis nogen kan sælge aktier i Danmark, så er det Jan van de Winkel

Tidligere pensionsboss tager Heidebys plads i kapitalfond

Antydning om aftalt spil fik Johan Schlüter op i det røde felt

Jysk bankboss efter konkurs: "Det er ærgerligt at skulle være den, der lukker og slukker"

Ekspert: Alle taber på bankkonkurs - men god løsning