Penge Af
Negativ inspiration fra de amerikanske handlere bragte sent tirsdag de europæiske markeder på negativ kurs, og da handlen sluttede tirsdag eftermiddag lå det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks blot 0,1 pct. højere i 398,3, efter at indekset i dagens løb havde været oppe at flirte med 400-niveauet.

Ifølge Bloomberg News var der ingen konkrete begrundelser for vendingen i den amerikanske aktiehandel ud over en spirende opfattelse af, at markedet har været for kortsynet i sin begejstring over øgede indtægter som følge af skattereformen.

På de store europæiske markeder sluttede de toneangivende indeks med et fald på 0,2 pct. i London, et plus på 0,1 pct. i Paris og et plus på 0,4 pct. i Frankfurt.

Selskabsspecifikt var danske Pandora tæt på toppen af Stoxx 600-indekset med et kursplus på 4,7 pct. som handlernes kvittering for en positiv stemning på selskabet kapitalmarkedsdag.

Men i toppen var også tyske Hugo Boss, der kom med en salgsopdatering for fjerde kvartal med en stigning i omsætningen på 5 pct. og en stigning i det sammenlignelige salg til det højeste niveau i seks år.

Beklædningsaktien steg 3,9 pct.

I bunden af indekset huserede ikke mindst mineselskaberne efter en negativ analyse fra den britiske storbank HSBC, der udtrykker usikkerhed over for den seneste tids aktiestigninger i sektoren.

Fresnillo faldt 3,6 pct., Rio Tinto tabte 3 pct. og Anglo American gik 1,6 pct. baglæns.


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topfolk flygter fra børsfiaskoen Ominto: Bestyrelsen trækker sig med øjeblikkelig virkning

Sådan pumpede udenlandske svindlere 12,7 mia ud af statskassen

Danish Fashion Institute lægges helt om: Fokus på global bæredygtighed i modesektoren

Ekspert om børsnotering af Netcompany: Værdiansættelsen er for høj - men jeg investerer

Medstifter og storinvestor i Genmab: Risikobilledet i investorernes øjne har ændret sig

Vækstkomet stormer frem: Ejere trækker 350 mio. kr. ud til sig selv

Skatteministeren er langt fra sikker på at få 11 svindlede milliarder tilbage: "Min pligt at bruge penge på det"

Netcompany-chef: "Det er super sjovt, så jeg er meget motiveret"

KMD satser stort på ny app: "Det er vores overlevelse på lang sigt det handler om"