USA´s centralbank vil snart hæve renten igen
Foto: Kevin Lamarque/Scanpix
Penge Af
Den amerikanske centralbank (Fed) vil snart hæve renten igen.

Det vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven efter fredagens inflationstal for december.

Overraskende lav inflation har i en periode fået flere Fed-direktører til at advare mod flere renteforhøjelser. Men den bekymring må nu blive mindre, vurderer han.

Han noterer dog, at den faktiske inflation ganske vist faldt en anelse fra 2,2 pct. i november til 2,1 pct. i december. Faldet skyldtes ifølge ham primært lavere energipriser og renset for energi- og fødevarer steg inflationen fra 1,7 til 1,8 pct.

"Det er stadig lidt under Feds målsætning på omkring 2 pct."

"Men det lave inflationsniveau skyldes primært lave prisstigninger i foråret 2017, der stadig indgår i beregningen af den årlige stigningstakt, fremhæver Jacob Graven og oplyser, at i de seneste måneder er priserne faktisk steget betydeligt mere."

"I de seneste tre måneder er priserne eksklusiv energi- og fødevarer steget med 2,5 pct. omregnet til årsniveau. Med andre ord vil inflationen om et år altså være 2,5 pct., hvis priserne fortsætter med at stige som i de seneste tre måneder," forklarer han.

Foreløbig lægger centralbanken op til at hæve renten tre gange i 2018.

"Hvis inflationen tager fart i løbet af året, og opsvinget fortsætter, vurderer vi, at Fed kan komme til at hæve renten fire gange i år," vurderer cheføkonomen.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kapitalfond hyrer storbank til at sælge Huscompagniet i milliardhandel

Danmark scorer femteplads på ny, eksklusiv Davos-rangliste

Bavarian Nordic hopper kraftigt i vejret - topper C25

Amerikansk industrigigants aktie når laveste niveau siden 2011

Danske værfter raser over udbud på skibe: Staten holder os ude

IMF løfter globalt vækstestimat for både 2018 og 2019

Lars Rebien Sørensen er ny formand i Axcels rådgivende bestyrelse

USA's regering lukket ned på tredje døgn: "Det er som at forhandle med gelé"

Rigmand i Schweiz med forbindelse til Putin taber sag om 196 mio. kr. til Skat