USA´s centralbank vil snart hæve renten igen
Foto: Kevin Lamarque/Scanpix
Penge Af
Den amerikanske centralbank (Fed) vil snart hæve renten igen.

Det vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven efter fredagens inflationstal for december.

Overraskende lav inflation har i en periode fået flere Fed-direktører til at advare mod flere renteforhøjelser. Men den bekymring må nu blive mindre, vurderer han.

Han noterer dog, at den faktiske inflation ganske vist faldt en anelse fra 2,2 pct. i november til 2,1 pct. i december. Faldet skyldtes ifølge ham primært lavere energipriser og renset for energi- og fødevarer steg inflationen fra 1,7 til 1,8 pct.

"Det er stadig lidt under Feds målsætning på omkring 2 pct."

"Men det lave inflationsniveau skyldes primært lave prisstigninger i foråret 2017, der stadig indgår i beregningen af den årlige stigningstakt, fremhæver Jacob Graven og oplyser, at i de seneste måneder er priserne faktisk steget betydeligt mere."

"I de seneste tre måneder er priserne eksklusiv energi- og fødevarer steget med 2,5 pct. omregnet til årsniveau. Med andre ord vil inflationen om et år altså være 2,5 pct., hvis priserne fortsætter med at stige som i de seneste tre måneder," forklarer han.

Foreløbig lægger centralbanken op til at hæve renten tre gange i 2018.

"Hvis inflationen tager fart i løbet af året, og opsvinget fortsætter, vurderer vi, at Fed kan komme til at hæve renten fire gange i år," vurderer cheføkonomen.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke rykker hurtigt: Rasmus Jarlov er ny erhvervsminister

Topchef Casper Henningsen: "Ja, jeg har fejlet ad helvede til"

Dansk svinegigant vil på børsen til oktober

Aktier: Netflix, Facebook og andre tech-aktier sender USA i plus

Jens Klarskov efter fratrædelse: "Der sker mange mærkelige ting"

"Vi har lavet en aftale, der er gensidig med Jens, hvor det er tid til, at han stopper"

Helle Ib: Mikkelsen-exit er dårlig timing for Løkkes regering

Barclays: Oliepris kan kollapse senere i år

MHI Vestas-chef udfordrer ærkerival med kæmpemølle