Europæiske aktier: Sløv jul gav udsalg hos supermarkeder
Foto: Axel Schütt/Scanpix
Penge Af
Flere supermarkeder havde en drøj torsdag på det europæiske aktiemarked, hvor kurserne generelt set var vigende på tværs af kontinentet.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks var i plus omkring middagstid, men en styrket euro satte sig i aktierne ud på eftermiddagen, og det brede indeks lukkede 0,3 pct. lavere.

Supermarkedskæden Tesco offentliggjorde tal for julesalget, men trods en stigning på 1,9 pct. år til år fik aktien stryg på børsen, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med en fremgang på 2,8 pct. Aktien faldt 4,7 pct.

Kollegaen Marks & Spencers julesalg faldt 2,8 pct. mod et ventet dyk på 3 pct., men ifølge Bloomberg News var det skuffende for investorerne, at forventningerne ikke blev justeret. Aktien faldt 6,9 pct.

I bunden af Stoxx 600 fandt man også en detailkoncern i form af Pandora, der faldt 10,7 pct. Det danske smykkeselskab offentliggjorde torsdag en salgsopdatering for 2017 samt forventninger for perioden 2018-2022, og hele bunken var lavere end analytikernes spådomme.

Den franske ISS-rival Sodexo fik sænket sin anbefaling af finanshuset Investec til "hold" fra "køb". Aktien faldt 5 pct.

Madportalen Just Eat havde til gengæld en stærk børsdag, efter at britiske Barclays løftede anbefalingen af aktien til "overvægt" fra "ligevægt" - blandt andet som følge af gode udsigter på det brasilianske marked. Just Eat-aktien steg 4,8 pct.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Apple klar til at betale irsk skatteregning på 13 mia euro

Minister efter priseksplosion på boliger i København: "Vi følger det tæt"

Analytiker: Unibrew bliver ved med at levere - bekymring for Vestas-investorer

USA: Stærke regnskaber sikrer grøn start

Novo ender i toppen af C25 - Vestas og NKT blev tabere

Wallmarts boss tjener mere end 1000 gange ansattes løn

It-boss står til astronomisk aktiebonus efter kursstigning på 90 pct

Jagtet af Kammeradvokaten: Carl Freers historie med kidnapning, lejemord og trusler på livet

Investeringsbank: Google er en pengemaskine - men pas på regulering